Corona sætter spor: Forsigtigt fremmøde i fitnesscentre

Coronafrygten har også spredt sig til de lokale fitnesscentre, hvor der er blevet længere mellem motionisterne. Nogle steder er der kun halvt så mange, som der plejer

Udgivet:29. december 2021, 10.02

Læsetid:3 minutter

I takt med at smittetrykket stiger, vælger flere at nedprioritere træning i det lokale fitnesscenter. Her er det en idrætsklasse, der trænede hos Fit & Sund Skive, før corona gjorde sit indtog. Arkivfoto: Lars Rasborg

MOTION På caféer, restauranter og hos frisøren skal mundbindet på og coronapasset vises frem. Men også når der forbrændes kalorier og trænes muskler i fitnesscenteret, skal restriktioner overholdes.

Og hvordan står det til med fremmødet hos de lokale fitnesscentre i en tid, hvor smitten bare brager derud af?

- Jeg oplever, at medlemmerne er lidt tilbageholdende her efter juledagene. Det er nok det her med, at man kan være nervøs for at komme ud i virkeligheden igen efter julen, hvor mange har været meget hjemme.

Sådan siger Steffan Bruun Brogaard, der er indehaver af træningscenteret Maskinløs i Skive.

Læs også
Flertal blåstempler krav om coronapas i fitnesscentre Flertal blåstempler krav om coronapas i fitnesscentre
Læs også:
Flertal blåstempler krav om coronapas i fitnesscentre

Der er fra den 24. december 2021 indført krav om stikprøvekontrol af coronapas i fitnesscentre. Medlemmer skal derfor kunne fremvise gyldigt coronapas, når de træner. Man skal desuden bære mundbind, når man går ind og ud af centeret.

- Jeg forstår godt folks bekymringer, for det er virkelig en underlig tid, vi lever i. Vi var lige kommet tilbage til normalen, og nu er vi så underlagt restriktioner igen, forklarer han.

I en tid, hvor smittetrykket bare stiger og stiger, er det for mange netop træning, der nedprioriteres. Det har jeg fuld forståelse for
Steffan Bruun Brogaard, indehaver, Maskinløs

Hos Maskinløs kan antallet af pladser på holdene opretholdes, og restriktionerne er afgrænset til værnemidler og afspritning. Det gør det lettere for Steffan Bruun Brogaard at opretholde en normal hverdag i Maskinløs i denne omgang.

- Men det er selvfølgelig helt op til medlemmerne at vurdere, hvorvidt de vil møde op eller ej. I en tid, hvor smittetrykket bare stiger og stiger, er det for mange netop træning, der nedprioriteres. Det har jeg fuld forståelse for, siger Steffan Bruun Brogaard.

Mangler halvdelen af medlemmerne

I KCS Motion kan afdelingsleder Kim Kjer tydeligt mærke medlemmernes frygt for coronasmitte.

- Fremmødet er meget skidt. Inden corona havde vi altid fuld hus mellem jul og nytår. Der er da stadig folk her i centeret, men vi mangler i hvert fald 50 procent, siger han.

Hver gang der indføres restriktioner, oplever Kim Kjer, at mange vælger at sætte deres medlemskab i bero. De medlemmer vender først tilbage i perioder, hvor der er mere kontrol over corona-situationen. Nogle opsiger også deres medlemskab helt.

Kim Kjer kan godt forstå frygten for smitte i træningssituationer, hvor pulsen er høj, og der bliver prustet i lokalet. Omvendt mener han også, det er usundt at gå i stå og holde sig inde.

Læs også
Forsamlingshuse om nedlukning:  - Det gør ikke det store, for vi har kun få arrangementer Forsamlingshuse om nedlukning:  - Det gør ikke det store, for vi har kun få arrangementer
Læs også:
Forsamlingshuse om nedlukning: - Det gør ikke det store, for vi har kun få arrangementer

- Jeg er bange for, at den tendens, vi ser i øjeblikket, fortsætter ind i januar, som ellers er vores travleste måned. For jeg hører, at der er snak om, at man skal til at have en negativ test for at komme ind i eksempelvis et fitnesscenter. Hvis det kommer igennem, tror jeg, endnu flere vil blive væk og sætte deres medlemskab i bero, forudser Kim Kjer.

Har lært af første nedlukning

Hos Fit & Sund Skive er fitnesscenteret heller ikke overrendt.

- Jeg har foretaget stikprøvekontrol af coronapas de sidste par dage, og der er hele tiden folk i centeret, men der er ikke så mange, som der plejer at være, siger Marianne Bro, der er personlig træner i Fit & Sund Skive.

Om det er juleferien eller smittetrykket, der holder nogle hjemme, har Marianne Bro svært ved at vurdere.

Læs også
Ny undersøgelse: Vandreture, gymnastik, dans og vandsport er populær motion på Skiveegnen Ny undersøgelse: Vandreture, gymnastik, dans og vandsport er populær motion på Skiveegnen
Læs også:
Ny undersøgelse: Vandreture, gymnastik, dans og vandsport er populær motion på Skiveegnen

Hun mener dog, at fitnesscenteret er o.k. besøgt i forhold til den nuværende corona-situation og de gældende restriktioner.

- Mange af dem, der træner hos os, er jo også patienter, der går hos vores fysioterapeuter og derfor skal genoptræne efter en skade. Hvis ikke man opretholder træning, når man har fysiske skavanker, så bliver man kun dårligere, forklarer hun og uddyber:

- Det tror jeg, mange lærte under den første store nedlukning, hvor fitnesscentre var helt lukkede.

Læs også
Leder: Lys i mørket - glædelig jul! Leder: Lys i mørket - glædelig jul!
Læs også:
Leder: Lys i mørket - glædelig jul!