Regeringen har svinet med vores penge

Udgivet:30. september 2022, 08.23

Læsetid:3 minutter

Af Sven Erik Sørensen Strandvejen 6 Handbjerg

POLITIK Hvor er det deprimerende og trist, at høre og læse om alle de personer og virksomheder, der har store problemer med den stigende og alt for høje pris på energi.

Virksomhederne afskediger personale. Private kan ikke se sig ud af de stigende priser på el og andre fornødenheder.

Inger Støjberg, Danmarksdemokraterne kom for nogen tid siden med et forslag om at nedsætte elafgiften til 0,8 %. Flere lande i Europa har nedsat deres elafgift til 0,8 %, så det ville også være på sin plads, at Danmark ligeledes nedsatte den.

Danmarksdemokraterne foreslog ligeledes, at moms på energi skulle afskaffes i en prøveperiode på 6 måneder, så virksomheder og enkeltpersoner virkelig kunne få luft i økonomien.

Regeringen holdt efterfølgende flere og langvarige møder om problemet og blev sammen med deres støttepartier enige om, at elafgiften skulle nedsættes fra 73 øre til 69 øre. Det ville betyde en besparelse for en gennemsnitsfamilie på ca. 50 kr om året. Regeringen blev gjort til grin af både pressen og den danske befolkning over det latterlige forslag, der jo ikke battede noget.

Senere kom regeringen så med forslaget om, at elafgiften skulle nedsættes til 0,8 %, som Danmarksdemokraterne tidligere havde foreslået.

På grund af de stigende priser på energi, har staten i de sidste 9 måneder fået dobbelt så meget ind i moms. Et eksempel: elprisen for 1 kWh kostede for 9 mdr ca 3 kr + moms = 75 øre. I dag koster 1 kWh ca 6 kr + moms = 150 øre. Altså får staten dobbelt så meget i moms end tidligere.

Pengene har det bedst med, at være i borgernes lommer.

Regeringen har svinet med vores penge. De har nedlagt et erhverv - minkerhvervet - der indtjente ca 10 milliarder til valutakassen årligt. Samtidig med at de skal betale erstatning på 19 milliarder til minkerhvervet.

Regeringen er kommet med flere forslag til hjælp for virksomhederne. Et af forslagene var, at virksomhederne kunne få lov til at vente med at betale elafgiften til senere mod at de betalte renter af beløbet.

Dette forslag blev mødt med skeptisk, idet mange ikke kunne overskue, at have en stor gæld til senere afregning.

Et andet forslag var, om hvad en virksomhed havde af eludgifter sidste år og hvad den ville få i år.

Virksomhederne skulle så udregne forskellen og have pengene tilbage om et år.

Et meget bureaukratisk og regnskabsmæssigt omfattende stykke arbejde, som heller ikke hjælper her og nu, hvor de mangler pengene.

Det er meget lettere med at afskaffe momsen i en prøveperiode, som Danmarksdemokraterne har foreslået.

Det er jo også en let og meget praktisk udregning.

Jeg er godt klar over, at det vil koste staten mange penge med afskaffelse af momsen på energi. Nogle af penge kunne de få ind ved, at merindtjening på energi blev kraftig beskattet. Alle energiselskaber, ejere og anpartsejere af vindmøller, træpillefabrikker og solceller skal kun have den fortjeneste, som de fik før energikrisen. Det vil være solidarisk og retfærdigt, når dem med en stor merindtjening ville give afkald på den.

I en krisetid må vi stå sammen og hjælpe hinanden både i det daglige, men også økonomisk, så vi kan føle os trygge i Danmark.

Elselskaberne vil fra 1. januar 2023 sætte transportprisen på el sat op til det, der svarer til 100 kr pr mdr for en gennemsnitsfamilie. Det er ikke at være solidarisk overfor den danske familie i en tid, hvor der er utryghed på grund af de stigende priser på el og andre fornødenheder.

Indlæser debat