Gå til hovedindhold
Debat

Danmark og Hong Kong

02-07-2020 KL. 15:18
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det trækker op til uløselig krise mellem Hong Kong og Kina. England har planer om at tilbyde op mod 3 mio. Hong Kong-borgere med britisk pas indrejse.

Sidste år ved valget argumenterede flere partier for, at der blev brug for arbejdskraft, både højtuddannet og i plejesektoren.

Mit forslag går på, at lade en dør stå åben. At man evt. efter forhandlinger med England også lukker op for Hong Kong - borgere i Danmark.

Ikke noget hu hej, men måske allerede nu headhunte folk med eftertragtede uddannelser.

Men ikke kun disse. Også familier, der kan dokumentere chikane. Af humanistiske grunde. Selvfølgelig med krav om, at disse mennesker vil kunne begå sig og forsørge sig selv.

Mennesker fra det Fjerne Østen er som regel fredsommelige og lynhurtige til at blive integrerede.

Det lokale har jeg også en bemærkning til. Visse faggrupper er umulige at opdrive her i Vestjylland.

Så i gang. Få nogen over at tale med Johnson. Nu når der alligevel skal laves store aftaler efter EU.

Som slutbemærkning. De fleste fra Hong Kong snakker engelsk. Det skal de selvfølgelig ikke kun i Danmark. Men det er et godt udgangspunkt.

Kunne egentlig godt lide at høre erhvervslivets mening om dette.

Med venlig hilsen

Svend Erik Jørgensen,

Danelykke 14,

Hem 7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland