Gå til hovedindhold
Debat

Danmark på vennejagt efter brexit

23-01-2020 KL. 21:59
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Brexit har været så længe undervejs, at ordet for længst er blevet lidt af en vittighed. Når nogle »Brexit’er« fra en fest, betyder det, at de højlydt erklærer, at de går hjem, hvorefter man flere timer efter stadig kan spotte dem på dansegulvet.

Nu sker det imidlertid. Den 31. januar 2020 vinker Storbritannien endegyldigt farvel og træder formelt ud af EU. Der udestår dog fortsat lange seje forhandlinger om, hvordan Storbritannien og EU skal kunne handle med hinanden efter skilsmissen.

Boris Johnson nedlægger imidlertid nu Brexit-ministeriet, DExEU. Og mindst lige så interessant: Johnson har ifølge britiske aviser udstedt ordre om, at hans ministre ikke længere må bruge udtrykket »Brexit«. Signalet skal være, at den sag er klaret, og at Johnson dermed har indfriet sit centrale valgløfte, »get Brexit done«.

Briternes udtræden vil få store konsekvenser for Danmark. Som alle nuværende og tidligere danske ministre vil kunne bekræfte, har Storbritannien ofte været en tæt allieret for Danmark i EU. Det gælder f.eks. ønsket om øget frihandel, mindre bureaukrati, stærkere klimaindsats og sparsommelighed.

Ja, mange gange har danske statsministre også ligget i ly og ladet Storbritannien gøre det hårde arbejde, ikke mindst i de år, hvor Margaret Thatcher svingede håndtasken over sine kolleger og forlangte budgetmæssigt mådehold. Som ikke-euroland har Danmark også haft stor glæde af, at briterne har været med til at sikre, at eurolandene ikke blev »en klub i klubben« og rykkede alle økonomiske spørgsmål over i den såkaldte eurogruppe.

Den 31. januar bliver derfor en skelsættende dato i dansk europapolitik. Fra den 1. februar kan Danmark ikke længere læne sig op ad briterne og sammen med Storbritannien og andre ligesindede lande have stemmer nok til at blokere for EU-beslutninger.

Derfor må Danmark på jagt efter nye allierede i EU. Det vil både kræve en mental og ressourcemæssig prioritering. Frem mod den næste finanslov bør Folketingets partier derfor overveje, om tiden ikke er til at opgradere nogle af ambassaderne. Udenrigsministeriet har siden årtusindskiftet været udsat for betydelige nedskæringer.

På papiret er Brexit dårligt nyt for varetagelsen af danske interesser i EU, men hvor store konsekvenserne bliver afhænger i høj grad af os selv. EU er i opbrud. Ikke alene er briterne på vej ud, Tyskland og Frankrig har også i stigende grad svært ved at finde melodien. I den kommende tid vil de lande, der formår at mobilisere derfor kunne få stor indflydelse – hvis de altså vil.

Lykke Friis, ph.d.

og direktør for

Tænketanken Europa,

Nygade 4,

1164 København

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland