Gå til hovedindhold
Debat

Dansk model meget mere end LO

10-07-2018 KL. 12:54
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Kommentar af Johnny Nim,

landsformand,

Det Faglige Hus, og

Svend Erik Bøytler Rahbek,

formand,

Arbejdsgiverforeningen KA

Vi hører med jævne mellemrum, at vi ikke er en del af den danske model. Det er noget sludder, og vi vil gerne forklare hvorfor.

Det Faglige Hus og Arbejdsgiverforeningen KA regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem en landsdækkende overenskomst, der dækker bredt branchemæssigt.

Og overenskomst er kernen i den danske model, og vores har samme vægt og værdi som andre overenskomster.

Er folk i tvivl om det, bør de ringe til Arbejdsretten, der for længst har anerkendt overenskomsten.

Efter sommerferien tager vi så småt hul på forhandlingerne om en fornyelse af vores overenskomst, så folk, der siger, at vi bare kører på frihjul og lukrerer på andres arbejde, taler simpelthen mod bedre vidende.

Det Faglige Hus og KA tager i det hele taget et stort ansvar på arbejdsmarkedet og lever op til alle de krav, der stilles fra forskellig side.

På mange områder gør vi tingene på en mere moderne, smart og pragmatisk måde end LO-fagbevægelsen, men det berettiger bestemt ikke til, at vi dømmes ude i forhold til den danske model.

Når vi kigger på medlemstallene, er det tydeligt at se, at danskerne er glade for, der findes et alternativ til LO-fagbevægelsen.

Sidste år fik Det Faglige Hus mere end 12.000 nye medlemmer, mens flere LO-forbund fortsatte styrtblødningen.

KA oplever også fremgang - de seneste år er arbejdsgiverforeningen vokset med cirka 10 procent årligt.

Det er meget uklogt at sætte lighedstegn mellem den danske model og LO.

Hvis modellen skal overleve på sigt, hvilket vi ønsker og kæmper for, er det nødvendigt at give plads til andre spillere og nye løsninger. Det går ikke at lade det hele størkne i beton.

Hvis modellen skal have et folkeligt mandat, nytter det ikke at pege fingre af de hundredtusindvis af danskere, der gerne vil modellen, men som gerne vil gøre tingene på en anden måde.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Sport

Liverpool vil fortsætte samarbejdet med indkast-træner fra Skive Liverpool vil fortsætte samarbejdet med indkast-træner fra Skive

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland