Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Dansk Svømmeunion ansætter gammel kending som landstræner

21-01-2019 KL. 11:15
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det bliver Stefan Hansen, der overtager den ledige post som landstræner for dansk svømmesport.

Det oplyser Dansk Svømmeunion i en pressemeddelelse.

Sportschef Lars Green Bach er meget tilfreds med, at det er lykkedes at hente Stefan Hansen hjem som ny dansk landstræner.

- Stefan kommer med stor viden og erfaring fra både Danmark og Tyskland i forhold til international high performance svømning, og jeg er sikker på, at dette vil komme dansk svømmesport til gavn, siger Lars Green Bach.

Stefan Hansen har blandt andet arbejdet som træner på Det Nationale Træningscenter (NTC) fra 2013 til 2016. De seneste to år har han tilbragt som cheftræner på Bundesstützpunkt Berlin, der svarer til NTC i Danmark.

Han ser frem til at komme tilbage til samarbejdet med kollegerne i Dansk Svømmeunion.

- Jeg har nydt at stå på bassinkanten hver dag og stå for udviklingen af de enkelte svømmeres præstationer.

- Men nu glæder jeg mig til at være med på bassinkanten på en helt anden måde, hvor jeg kan være med til at videreføre den gode udvikling, som har været kendetegnende for dansk svømning i adskillige år, siger Stefan Hansen.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland