Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Danske golfkvinder slutter langt fremme i sæsonåbner

12-01-2019 KL. 14:45
Nicole Broch Larsen kan tage næsten 80.000 kroner med hjem fra Abu Dhabi.
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Der var to danskere i top-10, da årets første turnering på Ladies European Tour, Fatima Bint Mubarak Ladies Open i Abu Dhabi, blev færdigspillet lørdag.

Bedst gik det for Nicole Broch Larsen, der sluttede i samlet tre slag under par, hvilket rakte til en delt tredjeplads i turneringen. Fire andre spillere blev noteret for samme score.

Nanna Koerstz Madsen var et slag dårligere, og hun sluttede derfor som delt nummer otte.

Den delte tredjeplads udløser 10.164,16 euro i præmiepenge. Det svarer til lige over 75.000 kroner. De tre spillere, der deler ottendepladsen i turneringen, får hver et beløb, der svarer til lidt mere end 45.000 kroner.

Knap så indbringende var turneringen for Emily Kristine Pedersen, der sluttede som delt nummer 53 ud af de 56 deltagere. Det gjorde hun via en score i 18 slag over par. Den placering udløser et beløb på lige under 10.000 kroner.

Englænderen Charley Hull vandt turneringen i otte slag under par.

Den næste turnering på Ladies European Tour begynder 21. februar i Australien.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland