Gå til hovedindhold
Kultur

To danske og et legendarisk udenlandsk navn klar til Skive Festival

20-11-2019 KL. 11:18
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

 

Nostalgisk 70’er disco-navn, gensynsglæde og »fuglekiggeren«. Der bliver lidt af hvert til Skive Festival 2020, lyder det fra festivalen, som netop har offentliggjort endnu tre navne - Boney M, Johnny Madsen og Djämes Braun.

Boney M. featuring Liz Mitchell stiller med storslåede 70’er-hits som »Daddy Cool«, »Rivers Of Babylon«, »Ma Baker«, »Rasputin«, »Sunny«, »Painter Man« og »Hooray Hooray! It’s A Holi-Holiday«.

Liz Mitchell var medlem af Boney M fra de blev dannet i 1976 og til de blev opløst i 1996, og hun blev betragtet som Boney M.’s ledende vokalist.

Boney M. fik deres store gennembrud i slutningen af 70’erne.

- Vi bestræber os hver år på ikke at have for mange gengangere, når vi laver aftaler med kunstnerne, men når vi snakker Johnny Madsen med Band, Ja, så er der ingen tvivl. Selvfølgelig skal de komme igen!

Sådan lyder det fra Skive Festival om aftalen med Johnny Madsen.

Han tager en af landets bedste rockguitarister, Knud Møller, med til Skive sammen med Niels Nello Mogensen (vokal og bas) og Henrik From (trommer og percussion) sætter gang i festen med hits som »Æ Kør O Æ Motorvej«, »Halgal Halbal«, »Udenfor Sæsonen«, »Færgemand«,«One Man Band« og »Johnny B. Good«.

I 2020 bliver det også til et gensyn med Djämes Braun.

Efter duoen Djämes Braun gik hver til sit i 2017, har Lasse Kramhøft aka Pilfinger gjort bandet til et soloprojekt. Og selvom han er blevet alene, så blev festival-traditionerne holdt i hævd med flere store shows i 2019, hvor han i absolut topform beviste, hvorfor Djämes Braun kaldes et af landets bedste live-acts, lyder det fra Skive Festival.tj

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Kultur

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland