Gå til hovedindhold
Ritzau Sport

Danske oplæg i Ajax-målfest på 8-0 mod bundprop

16-12-2018 KL. 17:05
Kasper Dolberg lagde op til en af de mange Ajax-scoringer i søndagens storsejr over De Graafschap. (Arkivfoto).
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Ajax Amsterdam viste søndag klasseforskellen på toppen og bunden i den hollandske Æresdivision.

På hjemmebane vandt danskerklubben med 8-0 over De Graafschap.

Hverken Kasper Dolberg, Lasse Schöne eller indskiftede Rasmus Nissen kom på måltavlen for værterne, der førte 3-0 ved pausen.

Til gengæld var alle tre involveret i forarbejdet til nogle af målene, og både Dolberg og Schöne blev noteret for assister.

Efter 65 minutter modtog Kasper Dolberg bolden med ryggen til gæsternes mål, og den danske boksangriber spillede bagud til Daley Blind, der bankede Ajax på 6-0.

Ti minutter senere lagde Lasse Schöne et hjørnespark ind i De Graafschap-feltet, hvor en helt umarkeret Blind sparkede Ajax på 7-0.

Den tidligere Manchester United-spiller Blind kunne til sidst takke sine danske holdkammerater for, at han fik scoret et hattrick, da Rasmus Nissen var med i opspillet til Daley Blinds 8-0-scoring i kampens sidste minut.

Ud over Blind blev Hakim Ziyech noteret for et hattrick for Ajax.

Ajax indtager ligaens andenplads med 43 point efter PSV Eindhovens førerhold med 45 point. Senere søndag spiller rækkens nummer tre fra Feyenoord mod Fortuna Sittard.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland