Skibonit valgt til ny præsident for kokkeforeningen

8. juni 2021, 05.42

Ærespræsident Uffe Nielsen (t.v.) og Kokkeforeningens nye præsident Anders Heegaard (t.h.)

ANDERS Den 44-årige Anders Heegaard, der er faglærer på Kokkelinjen på UCH - Uddannelsescenter Holstebro, og bosat i Skive, afløser den 64-årige restauratør Uffe Nielsen som Præsident for Kokkeforeningen Danmark efter ti år på posten.

Det står fast efter søndagens kongres på Vendsyssel Teater.

Heegaard blev nyvalgt som Præsident med applaus for en to årig periode.

Samtidig blev han sammen med Henrik Nielsen, Hjørring, og Thomas Riis, Skagen tildelt Kokkeforeningen Danmarks hæderspris Gordon Bleu for en fantastisk indsats gennem flere år for foreningen, mens Dennis Justesen Nielsen blev tildelt Den Gyldne Rose for sit virke som holdleder for det danske Cateringlandshold, der vandt Guld ved OL i 2020.

Den afgående præsident, Uffe Nielsen, blev udnævnt som ærespræsident i Kokkeforeningen Danmark.

Kokkeforeningen arrangerer blandt andet sammen med Morsø Kommune, de officielle Danmarksmesterskaber i Østersgastronomi, Østersåbning og Champagnesabling i Nykøbing.

Indlæser debat...