Gå til hovedindhold
Ritzau Udland

De Gule Veste-demonstrant dræbt under protest på motorvej

12-01-2019 KL. 02:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En mandlig demonstrant fra protestbevægelsen "De Gule Veste" er fredag aften blevet dræbt i en trafikulykke under en protest på en motorvej i Belgien.

Det rapporterer lokale medier, der citerer den belgiske anklagemyndighed.

Manden blev ramt af en lastbil og dræbt på motorvejen mellem byen Liège i det østlige Belgien og den hollandske by Maastricht. Det skriver den belgiske avis Sudinfo.

Lastbilchaufføren skal senere afhøres og have foretaget blodprøver.

Protestbevægelsen "De Gule Veste" så dagens lys i Frankrig i midten af november.

Demonstrationerne begyndte som fredelige protester mod høje leveomkostninger. De har dog siden taget form af en mere generel utilfredshed med præsident Emmanuel Macron og udviklet sig voldeligt.

"De Gule Veste" har spredt sig til Belgien, hvor demonstranter iført bevægelsens genkendelige gule sikkerhedsveste også er gået på gaden.

Det belgiske nyhedsbureau Belga rapporterer, at protesterne på motorvejen E25 fredag aften forårsagede massive trafikale problemer.

/ritzau/dpa

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

112

30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven 30-årig sigtet: Nægter at have slæbt skoledreng i kraven

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland