Gå til hovedindhold
Erhverv

De lover bred politisk støtte til GreenLab: Tre partier kæmper sammen for lagring af grøn energi

13-05-2019 KL. 17:52
Empty

Fra venstre: Andreas Steenberg (R), Anne Paulin (S) og Signe Munk (SF) ønsker her i valgkampen at sende et klart signal fra den nuværende opposition, om at den vil GreenLab. Foto: Peter Welander

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hvis andelen af grøn energi skal nå op på 100 procent, kræver det, at vi blive bedre til at kunne lagre grøn energi.

Derfor mødtes lokale folketingskandiater fra SF, Socialdemokratiet og Radikale Venstre på GreenLab Skive for at give hinanden håndslag på, at de efter det snarlige valg vil kæmpe for at fremme forskning og udvikling af metoder til at lagre energi på GreenLab.

- Vi siger, at hvis vi får en ny regering, som bliver en grønnere regering, end den vi har nu, så skal vi altså have det her i gang, siger Andreas Steenberg, (R).

Han minder om, at for godt og vel et år siden indgik flertallet af partier på Christiansborg et forlig om en pulje, der skulle fremme netop energilagringsprojekter.

- Vi havde tænkt fra starten af, at 80 af millionerne skulle her til GreenLab, siger Andreas Steenberg. Han mener, at regeringen har siddet på hænderne i forhold til at få de her penge ud at virke.

- Der står sådan set nogle penge og venter, som kan gå til det her energilagringsprojekt, siger Andreas Steenberg.

Signe Munk, næstformand i SF, medeler, at hendes parti ønsker at støtte GreenLab:

- Jeg er enig med Andreas i, at de penge, der allerede er afsat i Folketinget, skal selvfølgelig ud til GreenLab. Men det handler også om at fremtidssikre den forskning, der vil være i energilagring herude og de demonstrationsmuligheder, der er. Og der siger SF klart og tydeligt, at det vil vi være med til at se på. Og det er derfor, at vi giver håndslag på det i dag, siger Signe Munk.

Anne Paulin (S) ser det som særdeles vigtigt at knække nøden til en bedre energilagring, hvis vi skal nå op på 100 procent grøn energi..

- De her vindmøller kører jo kun noget af tiden. Det er grøn strøm, når vi tænder for stikkontakten, og de kører. Men hvad så, når de ikke kører? spørger hun retorisk og tilføjer:

- Det, man kan ved den her lagrede energi, er blandt andet at få den ind i transportsektoren - både den tunge transport og skibe, men på sigt også fly. Når vi kan omdanne vindmøllestrømmen til grønne brændstoffer, så er vi ved at være nået virkelig langt med den grønne omstilling, siger Anne Paulin. Hun siger om GreenLab:

- Derfor er det jo nogle løsninger, som hele verden beder om, man udvikler her.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

112

Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder Anmeldelser vælter fortsat ind: 44 børn har modtaget krænkende billeder

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland