Gå til hovedindhold
Debat

De radikale må ikke vakle nu

20-11-2020 KL. 13:07
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Hold endelig Det Radikale Venstre fast på, at der SKAL en rigtig kommissionsundersøgelse til i mink-skandalen. Det er pinligt, at et gammelt parti som de Radikale med deres historiske arv for at værne om Grundloven, nu kan vakle i dette anliggende.

Kun at ville være med til mindre end en fuld kommissionsundersøgelse er det samme som ikke at ville have hele sandheden frem.

Danskernes særlige forhold til Grundloven - jeg burde vel skrive kærlighed til Grundloven - er intakt nede under nutidens mange lag af internationalitets hensyn. Jeg er rystet over, at Det Radikale Venstre kan spekulere i at gå på kompromis for at opnå en lille, kortsigtet taktisk fordel, når en regering for åbent tæppe begår fuldbyrdet grundlovsbrud og ulovhjelmet smadrer livsgerning og velfærd for utallige næringsdrivende. Selv rigspolitiet er hoppet på regeringens grundlovsstridige vogn og har udført ulovlige instrukser over for forsvarsløse minkejere.

Jeg skammer mig over at være dansker i disse dage.

Med venlig hilsen

Sofia (Sonia) Dahlgaard

Rastestedet 14,

3500 Værløse

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland