Debat

Defekt deklaration

Politik er et mærkeligt hverv, hvor man bliver belønnet for at lyve.

Den såkaldte statsminister siger mange fine og fagre ord. Hvis de alle var sande, ville vi leve i et veritabelt paradis.

Her lægger jeg imidlertid større vægt på, hvad folk GØR, end hvad de siger.

Det er ellers ikke fordi Mette Mink er noget særtilfælde. Hver eneste gang, de røde har nogen som helst magt, er der en afgrund mellem ord og handling.

Løgne og hykleri, iscenesat af et parti, der hverken er demokratiskt eller socialt, men skamløst foregiver at være begge dele.

Hvis det var en virksomhed, ville den blive retsforfulgt for falsk varebetegnelse, og følgeskaderne for de talrige ofre, der var så naive at tage deklarationen for pålydende.

Og lederen ville risikere en hård straf. Der ville blive fordoblet som konsekvens af pandemiens skærpede omstændigheder.

Tænk, hvis man kunne opleve en sådan poetisk retfærdighed blive virkeliggjort. En fascinerende tanke.

Men det kommer ikke til at ske. Ikke med en opposition, der er komplet uduelig. Selv med et fortræffeligt borgerforslag i ryggen - fremsat af en brav, lokal dame - kan de ikke tage sig sammen til at stille en åbenlys vaneforbryder for rigsretten.

Jo - rent formelt har Venstre støttet forslaget. Gruppeformand Karsten Lauritzen understreger specifikt, at det »ikke er juridisk bindende«, hvilket er newspeak for spil for galleriet. Eller - udtrykt i klar tale - fup & fidus.

Det er i det hele taget deprimerende at konstatere, at Folketinget er fyldt med patetiske papfigurer og patologiske plattenslagere.

Det minder om en gammel vittighed, hvor en hårdt prøvet mand bliver frustreret over sin umulige søn:

- Far, når jeg bliver stor, vil jeg være statsminister.

- I Himlens navn knægt, har du ingen som helst ambitioner?