Gå til hovedindhold
Debat

Den grønne omstilling kræver flere faglærte job

16-09-2020 KL. 13:05
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

I Danmark har regeringen og Folketinget vedtaget et mål om at nå en 70 procents reduktion af CO2-udledning i 2030. Det er en fin ambition, som Dansk Metal støtter op om. Afgifter på CO2 ligger lige til højrebenet, men hvis vi stadig skal have en stærk og sund økonomi, så der skal også tages andre redskaber i brug. Og det er vigtigt, at vi samtidig holder hånden under beskæftigelsen og økonomien.

Før sommerferien indgik regeringen flere vigtige klimaaftaler, hvor der bl.a. blev afsat 2,5 milliarder til at understøtte den grønne omstilling i industrien frem til 2030. Derudover blev der aftalt etablering af to energiøer og mere vedvarende energi. Det er rigtig godt. Vores industri er nemlig en vigtig spiller, når det drejer sig om den grønne omstilling.

Derudover skaber den grønne omstilling nye arbejdspladser. Ingeniørforeningen IDA lavede i sommers en analyse som viste, at den grønne omstilling vil skabe 415.000 nye jobs frem til 2030, hvor halvanden af dem vil være faglærte, bl.a. inden for industrien.

Der er derfor mange muligheder at kigge på, når der snart skal forhandles om en CO2-afgift. Den skal selvfølgelig bruges til at gøre virksomheder og produktioner mere grønne, hvilket flere virksomheder allerede er i gang med. Men afgiften må heller ikke blive for høj og bøvlet, så det bliver for dyrt for virksomhederne at omlægge produktionen.

De mange gode job i eksportsektoren er nemlig vigtige for, at Danmark tjener pengene. Derfor er det vigtigt, at de får en håndsrækning i den grønne omstilling. Ellers kan vi risikere, at flere enten lukker eller rykke produktionen til udlandet. Det vil også medføre tab af arbejdspladser.

Derfor mener vi i Dansk Metal, at en CO2-afgift ikke skal stå alene. De enkelte virksomheder skal have en håndsrækning, så de nemmere kan klimaoptimere deres produktion. Vi skal have en intelligent omstilling, hvor en CO2-afgift går hånd i hånd med støtte og hjælp, så den grønne omstilling kan blive ved med at skabe arbejdspladser, så vi også i fremtiden har en stærk økonomi.

Henrik Aarestrup,

erhvervspolitisk

chef i Dansk Metal,

og Klaus Christensen,

afdelingsformand

i Metal Midt

Skive-Viborg,

Jægervej 12,

7800 Skive

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Debat

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland