Gå til hovedindhold
Lokalt

»Det bliver som det plejer - kommunen betaler«

05-07-2020 KL. 09:44
Empty

Det er formentlig en lastbilchauffør, der har påkørt skiltet og den gule markering af en gasledning i jorden. Foto: Jens Kristensen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Skive Kommune skal igen ud for at reparere et vejskilt, fordi det er blevet påkørt.

Som sædvanlig kommer kommunen til at betale, fordi bilisten ikke har givet sig til kende.

Der er denne gang tale om et vejskilt på Jens Laursens Vej i Skive. Det er for nylig blevet påkørt, og hverken politiet eller Skive Kommune har hørt fra bilisten.

- Derfor bliver det som det plejer - kommunen betaler. Vi ser desværre ret ofte, at bilister ikke giver sig til kende, når de påkører skilte, siger Lars Skovgaard, leder af Skive Kommunes materielgård.

Han opfordrer folk, der ser den slags skader, og andre skader på veje og vejudstyr og skader i grønne områder, til at anmelde det til Skive Kommune ved hjælp af appen »Giv os et praj«.

Man kan tage et foto med sin telefon og sende det via appen, der registrerer, hvor skaden er. Man kan også bruge »Giv os et praj« via Skive Kommunes hjemmeside. jkr

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland