Gå til hovedindhold
Lokalt

Det trækker ud: Ejer af bilkirkegård er ikke politianmeldt

03-06-2019 KL. 06:15
Empty

Torsdag blev et par udtjente køretøjer fjernet fra denne baggård på Gemsevej i Skive. Ejeren af ejendommen overholdt heller ikke en forlænget frist. Nu får han formentlig en ny forlængelse. Foto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det er åbenbart ikke sådan lige til at lave en politianmeldelse.

I hvert fald er ejeren af bilkirkegården på Gemsevej i Skive, Joseph Maloba, endnu ikke blevet politianmeldt, selv om Skive Kommune for en måned siden meddelte, at han ville blive politianmeldt.

- Jeg sidder med sagen, men anmeldelsen er ikke sendt af sted endnu, og jeg kan ikke sige, hvornår den vil blive sendt af sted, siger Zahra Bahadori Hansen fra byg- og miljøafdelingen i Skive Kommune.

Joseph Maloba har fået mange chancer for at rette op på forholdene på grunden, efter han i flere år har opbevaret udtjente biler ulovligt på sin ejendom.

Nogle af bilerne stod, og står, på jord eller græs, og det er ulovligt at opbevare udtjente, afregistrerede køretøjer på den måde, da de kan lække og forurene jord med olie og lignende.

Den type af køretøjer skal opbevares på befæstet underlag af beton eller asfalt med mulighed for at opfange olie og andet muligt udslip.

Skive Kommune har hver gang rykket deadline for, hvornår Joseph Maloba skulle have bragt orden på tingene, og i slutningen af april lød det, at kommunen nu havde fået nok.

Men politianmeldelsen lader altså vente på sig.

Joseph Maloba selv vil ikke sige noget i sagen, men han bekræfter, at han ikke har modtaget nogen politianmeldelse. Han har fjernet nogle af de biler, der kan ses på fotoet over artiklen, og han har fået befæstet et stykke jord i baggården. Men han er altså ikke blevet færdig med at bringe forholdene i orden, som Skive Kommune har bedt ham om at gøre og givet ham flere frister for at få gennemført.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland