Gå til hovedindhold
Avisen Mener

DF vragede Vistisen fra Vridsted

05-02-2019 KL. 11:39
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Anders Vistisen, med lokale rødder i Vridsted, er gruppeformand for Dansk Folkeparti i EU-parlamentet, men alligevel har partiet nu besluttet, at Vistisen ikke skal have posten som DF-spidskandidat ved EU-parlamentsvalget i maj.

Den post går i stedet til partiets retsordfører, 28-årige Peter Kofod. Vistisen må nøjes med andenpladsen, og et andet folketingsmedlem, Pia Adelsteen, opstilles på tredjepladsen.

Sådan har DF-hovedstyrelsen besluttet, og det har unægtelig taget tid for partiet at nå frem til en afklaring.

For et parti, der som DF har oplevet fremgang ved mange valg, er det naturligvis specielt at styre mod to forårsvalg med forventet tilbagegang - både EU-parlamentsvalget og folketingsvalget. Ved seneste EU-valg for fem år siden var Morten Messerschmidt DF-spidskandidat, og han var med til at give partiet et kanonvalg med fire mandater. Så fulgte skandalesager, intern tummel og undersøgelser om partiets brug af EU-midler, og Messerschmidt valgte at satse på opstilling til Folketinget i stedet.

Det er forståeligt, at Anders Vistisen længe har ønsket en afklaring om, hvem der skulle være DF-spidskandidat, og i sommeren 2018 truede han med slet ikke at stille op til valget, hvis ikke han blev spidskandidat. Det var ikke populær afpresning i DF-ledelsen, og det er så også endt med, at Vistisen må tage til takke med andenpladsen på listen. Dansk Folkeparti får formentlig højst to mandater, og det bliver så formentlig en kamp mellem Vistisen og Pia Adelsteen, hvem der i givet fald skal følge spidskandidat Peter Kofod til EU-parlamentet.

De øvrige partier har for længst udpeget deres spidskandidater til valget, og listen over de samlede topnavne ser således ud:

Socialdemokratiet: Jeppe Kofod

Radikale Venstre: Morten Helveg Petersen

Konservative: Pernille Weiss

SF: Margrete Auken

Liberal Alliance: Mette Bock

Dansk Folkeparti: Peter Kofod

Venstre: Morten Løkkegaard

Enhedslisten: Nikolaj Villumsen

Alternativet: Rasmus Nordqvist

Folkebevægelsen mod EU: Rina Ronja Kari

Hvad kan man sige om samlingen af spidskandidater?

At det er bemærkelsesværdigt, at der denne gang ikke er én forhenværende minister eller forhenværende partileder - og kun en enkelt nuværende minister i form af Mette Bock fra Liberal Alliance. Der er til gengæld flere spidskandidater med erfaring fra nuværende valgperiode i EU-parlamentet. Det har Jeppe Kofod (S), Morten Helveg Petersen (R), Margrethe Auken (SF), Morten Løkkegaard (V), og Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Det er nyt, at Enhedslisten stiller op som selvstændigt parti ved EU-parlamentsvalg. Man har tidligere haft en kandidat eller to opstillet for Folkebevælgelsen mod EU.

Det britiske kaos omkring udmeldelse af EU vil næppe gøre valgkampen let for EU-modstanderne. Omvendt skal de EU-positive partier være klar til at give forståelig besked om, hvad der skal ske med uløste udfordringer - herunder migrant- og asylproblemet efter at EU’s ydre grænser reelt er faldet.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland