Gå til hovedindhold
Erhverv

Direktør stopper efter kun et år: Erhvervs- og turistcenter skal have ny chef - igen

07-09-2018 KL. 11:00
Empty

På årsdagen for afskedigelsen af nu forrige direktør Alice Bank Danielsen og forrige souschef Brian Krogh stopper Uffe Frovst efter blot 11 måneder som direktør for Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter/SET. Foto: Jeppe Ladefoged

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Når Uffe Frovst den 30. november stopper som direktør for SET, Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter, er det et år siden, SET’s tidligere direktør Alice Bank Danielsen sammen med souschef Brian Krogh blev opsagt.

Men Uffe Frovst har fået nyt job i Østjylland, så nu skal SET’s bestyrelse igen på jagt efter en ny direktør.

- Det er vi naturligvis utroligt kede af, men vi har fuld forståelse for Uffes valg og ønsker ham held og lykke fremover, siger SET’s bestyrelsesformand, direktør Gregers Frederiksen.

- Sammen med medarbejderne og centrets bestyrelse har Uffe Frovst været med til at gøre SET til en mere slagkraftig organisation, der samler både erhvervslivet og det offentlige i en fælles indsats for vækst og udvikling i Skive Kommune, synes Gregers Frederiksen.

Han henviser blandt andet til, at SET i løbet af i år har fået 90 nye medlemmer.

Gregers Frederiksen håber at kunne byde en ny direktør velkommen hurtigst muligt og siger:

- Vi søger en klon af Uffe, det vil sige en erhvervsmand m/k med en stærk økonomisk og ledelsesmæssig baggrund, en naturlig gennemslagskraft, gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en positiv, uformel og motiverende ledelsesstil. Det vil være helt optimalt, hvis den nye kan starte med nogle uger som »føl« hos Uffe Frovst, så han i en overgangsperiode kan videregive viden og erfaring.

Stillingsbeskrivelsen vil fra mandag den 10. september være at finde på SET’s hjemmeside, skiveet.dk.

joan

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland