Gå til hovedindhold
Sport

Ditlev Rossing tog tiende professionelle sejr

24-11-2018 KL. 23:03
Empty

Arkivfoto: Thomas Sjørup/Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Miguel Angel Peralta fra Argentina havde på forhånd udtrykt, at danske Ditlev Rossing ville komme til at ligge for hans fødder lørdag aften til Danish Fight Night Galla. Men det blev ikke tilfældet i Frederiksberg Hallerne. Tværtimod.

Ditlev Rossing, der boksede hele sin amatørkarriere hos BK Limfjord, var sin sydamerikanske modstander overlegen fra kampens start, og allerede i slutningen af anden omgang måtte Peralta til tælling hos kamplederen.

Han kom på benene igen, men han måtte igennem samme tur med et minut tilbage af tredje omgang. Han fik endnu engang lov at bokse videre, men kort efter var det imidlertid slut.

Argentineren røg igen i gulvet, og så valgte kamplederen at afslutte opgøret.

Det betød, at Ditlev Rossing noterede sig sin tiende professionelle sejr i ti kampe. Samtidig forsvarede han sin Junior-VM-titel hos WBC i cruiservægt.

- Jeg vil bare gerne bokse hurtigst muligt igen. Jeg er klar i næste uge, hvis det skulle være. Jeg vil bare gerne have flere kampe, flere titler og sejre, sagde Ditlev Rossing til Ekstra Bladet TV efter kampen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland