Gå til hovedindhold
Ritzau Erhverv

Djurs Sommerland udskyder åbningen på grund af corona

26-03-2020 KL. 11:15
Sidste år havde Djurs Sommerland 780.000 gæster i løbet af året. (Arkivfoto)
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Djurs Sommerland skyder sæsonåbningen fra 2. maj til 20. maj på grund af coronavirusset.

Det oplyser forlystelsesparken på Djursland i en pressemeddelelse.

- Vi oplever alle, at den aktuelle situation hele tiden ændrer sig, og det skal vi forholde os til, siger direktør Henrik B. Nielse.

- Samtidig er der et stort arbejde forbundet med at starte en ny sæson op, og det kræver blandt andet, at mange mennesker er på arbejde på samme tid.

- Det er smitterisikoen for stor til på nuværende tidspunkt. Derfor er det desværre nødvendigt at tage den svære beslutning at udskyde vores åbning, siger han i pressemeddelelsen.

Den udskudte åbning betyder, at der vil være lukket de syv første dage i sæsonen, hvor det var planlagt at holde åbent mellem 2. maj og 20. maj.

Til gengæld vil Djurs Sommerland forlænge sæsonen i den anden ende ved at holde åbent de sidste to weekender i september. Det er blandt andet af hensyn til personer med sæsonkort.

Sidste år havde Djurs Sommerland 780.000 gæster i løbet af året.

/ritzau/

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland