Gå til hovedindhold
Sport

DM-guld til coloQuick: Pejtersen smadrer verdensmesteren

22-06-2019 KL. 15:29
Empty

Johan Price-Pejtersen er ny dansk U23-mester i enkeltstart. Foto: coloQuick

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

DM-weekenden for de danske U23-ryttere kunne ikke begynde bedre for Team coloQuick fra Skive, end den gjorde lørdag. Johan Price-Pejtersen smadrede nemlig samtlige konkurrenter i enkeltstarten og kørte DM-guldet hjem på en måde, så han nu hører til blandt favoritterne til seniorernes DM i Esbjerg i næste uge og ved VM for U23-ryttere i England senere på året.

Der skulle køres godt 33 kilometer omkring Nysted i Guldborgsund Kommune, og Pejtersen lagde fornuftigt ud i håbet om at have kræfter til at træde igennem, når der skulle køres retur til målområdet i modvind.

- Jeg lagde konservativt ud, for jeg vidste, der var meget at vinde hjemad. Jeg trådte også relativt mange watt på hjemturen og havde en god følelse, så da jeg hørte, jeg kørte med om guldet, var det bare at holde den godt nok kørende til, at jeg ikke gik død, fortæller han til Skive Folkeblad.

Johan Price-Pejtersen kom i mål i en tid lige under 39 minutter. Sølvmedaljen gik til sidste års U23-verdensmester Mikkel Bjerg, som var næsten et halvt minut bagefter. Og yderligere knap et minut senere kom så sidste års bronzevinder ved VM, Mathias Norsgaard Jørgensen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland