Gå til hovedindhold
Sport

DM i holdløb kommer til Glyngøre

21-05-2019 KL. 12:13
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Området omkring Kulturstationen og havneområdet i Glyngøre kommer til at summe af liv, når hundredvis af cykelryttere i alle aldre og af begge køn kommer til havnebyen for at deltage i DM i holdløb 2019. Det hele løber af stablen lørdag den 15. juni.

Det Skive-baserede cykelmandskab Team coloQuick er i samarbejde med Nr. Søby Cykelklub blevet udpeget til at afvikle årets holdløbs-mesterskaber i både børne-, ungdoms- og motionsklasserne og ikke mindst hos eliten.

Og det glæder coloQuicks administrative chef, Per Baadsgaard:

- Vi venter flere hundrede cykelryttere til start fra U11-årgangen til de ældste motionister i +70-klassen, siger Per Baadsgaard i en pressemeddelelse.

- Der vil blive kørt holdløb for de enkelte klasser det meste af dagen og selvfølgelig med elite-holdene hos mænd og kvinder som toppen af kransekagen, fortæller coloQuick-chefen.

DM i holdløb 2019 vil blive kørt på en rundstrækning med start og mål ved Kulturstationen på havnen i Glyngøre, og derfra går turen over Nautrup og Durup og retur til Glyngøre. Rundstrækningen er på godt 16 kilometer og skal gennemkøres en eller flere gange afhængig af aldersklasse og køn.

- Det er en meget spændende rute, der både er kuperet og går gennem en flot natur, hvor der flere steder er udsigt til Limfjorden, siger Trine Marie Hansen, Marketingchef fra coloQuick, der som lokalkendt har været med til at tilrettelægge ruten.

- DM-stævnet bliver en del af et større event for hele familien, som kommer til at foregå på havnen. Med indvielse af vandparken, street-fodbold og flere aktiviteter for børn i alle aldre, håber vi på, at deltagerne vil tage hele familien med til et cykelløb i absolut højeste klasse, siger hun.

/MHJ

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland