Gå til hovedindhold
112

Døgnrapport: Seks cyklister uden lys får bøder og fokus på ulovlige knallerter

24-11-2017 KL. 14:15
Empty

Det er især trafikale problemer, som lokalpolitiet har taget sig af i weekenden. Arkivfoto

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mørke cyklister skal have bøder

Til dels på baggrund af sagen med en cyklist uden lys på, der blev kørt ned af en taxa på Egerisvej, vil politiet nu skærpe indsatsen mod såkaldt »mørke cyklister«.

Ved en razzia fredag morgen ved Brårup skole kunne politiet udskrive seks bøder, og det kunne ifølge politikommissær Lars Mikkelsen været blevet til mange flere, hvis man havde kunnet nå det. Ved Resen Skole har observatører fra politiet konstateret, at der også der er mange skolebørn, der cykler i skole uden lys på cyklen.

- På den baggrund vil vi nu besøge alle skoler i skive Kommune med fokus på mørke cyklister indenfor den nærmeste tid, slår Lars Mikkelsen fast.

 

Fokus på ulovlige knallerter

Politiet vil den kommende tid have fokus på ulovlige knallerter efter adskillige anmeldelser om en gruppe unge, der i området omkring Marius Jensens Vej i Skive kører rundt og forsøger at imponere hinanden ved at køre vildt på knallert.

- De unge må gerne vide, at det vil vi nu holde øje med, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

 

Farlig kørsel ved by

Politiet har fået anmeldelse om, at en bilist kørte farligt ved torsdag omkring kloḱken 10.45 at overhale flere biler på Furvej ved Øster Lyby og derefter køre venstre om et helleanlæg. Da politiet har oplysninger om bil og registreringsnummer, kan bilisten se frem til et snarligt besøg, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

DVD-film stjålet

Omkring 10 DVD-film er blevet stjålet hos Rema 1000 i Brårup. Tyveriet er optaget på video-overvågning, og politiet ved, hvem gerningsmanden er, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Ure stjålet ved indbrud

Et lommeur og et armbåndsur er blevet stjålet ved et indbrud i Skolegade i Stoholm. Der kan også være forsvundet andre personlige ejendele, og det er ikke gjort endelig op, hvad der er taget, oplyser lokalpolitiet i Viborg. Tyveriet er sket enten onsdag eller torsdag, og tyven er kommet ind ved at bryde et køkkenvindue op. Sandsynligvis har gerningsmanden forladt stedet via hoveddøren.

 

 

 

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland