Gå til hovedindhold
112

Døgnrapporten: Mor tæsker voksen datter og kvinde truer kvinde: "Pas på, kælling"

20-04-2018 KL. 14:24
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Kvinde truede kvinde via sms: "Du skal passe på, kælling"

En 40-årig kvinde fra Skive har meldt til politiet, at hun på SMS har fået trusler - sandsynligvis fra en anden kvinde.

Det oplyser lokalpolitiet i Skive. Anmeldelsen kom torsdag.

I en SMS-besked til den 40-årige stod der: »Vi kigger dig over skulderen. Du skal passe på, møgkælling. Lad (xxxx) være i fred«.

Ifølge lokalpolitiet er xxxx lig med en anden navngiven kvinde fra Skive-egnen, som man ikke vil oplyse navnet på.’

- Vi ved, at der et stykke tid har været kontroverser mellem de to kvinder, og vi vil nu undersøge den sag nærmere. Trusselssager er alvorlige, slår politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive fast.

 

Mor bankede datters hoved ind i væggen

En mor, der et stykke tid har boet hos datteren i Skive, har åbenbart haft lidt svær at ved at bo så tæt på sin voksne datter.

I hvert fald fik politiet lige før midnat natten mellem torsdag og fredag en anmeldelse fra datteren, der altså bor i Skive, om at moderen skulle have overfaldet hende og blandt andet have banket hendes hovede ind i væggen.

Den 50-årige mor bor normalt »et sted i Midtjylland« - politiet vil ikke nærmere oplyse hvor.

- Foreløbig kender vi datterens anmeldelse, og vi skal nu nærmere have undersøgt, hvad der er sket, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

 

Stjal olie fra tankstation

Torsdag morgen omkring klokken 08.25 begik en mand butikstyveri på Q8-tanken i Skive. Personalet så, at han skjulte en beholder med olie under jakken, men stillede den tilbage. Da manden var kørt, var olien alligevel væk. Lokalpolitiet i Skive har overvågningsbilleder af mand, bil og registreringsnummer, oplyser lokalpolitiet i Skive.

 

Stak af fra butikstyveri

Omkring klokken 9.40 stak en butikstyv af fra en forretning på gågaden i Skive efter, at en ansat havde set ham tage varerne. Den formodede butikstyv løb fra stedet. - Men vi ved, det er en 41-årig mand, som vi i forvejen kender særdeles godt, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

 

Indbrud i lejlighed

Mellem den 18. og 19. april har der været indbrud i en lejlighed på Dalgas Alle i Skive, hvor der blandt andet er stjålet smykker og guld. Ifølge lokalpolitiet i Skive er det en sag, der nu skal undersøges nærmere.

 

Smidt ud af Australia Bar

Omkring klokken 02.12 natten til fredag blev politiet tilkaldt til diskotek Australia Bar i Skive på grund af en gæst, der ikke ville forlade stedet. Det endte det ifølge lokalpolitiet i Skive med, at han alligevel gjorde omend nødtvunget.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland