Gå til hovedindhold
112

Dømt for at nikke en skalle på lokal pub: Skibonit skal en tur i fængsel

05-06-2020 KL. 12:39
Empty

Foto Colorbox.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

40 dages ubetinget fængsel.

Det blev en 27-årig mand fra Skive idømt ved byretten i Viborg torsdag i sidste uge.

Dommen faldt på baggrund af en episode på John Bull Pub i Thinggade om morgenen den 19. januar 2020.

I anklageskriftet står der, at den 27-årige omkring klokken 06.15 nikkede en anden mand en skalle og slog ham to gange i ansigtet med knyttet hånd.

- Men han blev kun dømt for at nikke en skalle, siger anklager Mette Olesen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Både vidner og den 27-årige kom med deres forklaringer i retten.

Her kom det frem, at den nu dømte erkendte tumult på værtshuset, men at han nægtede at have givet en skalle.

Retten valgte dog at lægge vidners forklaring til grund i forhold til at nikke en skalle.

Og det fik han 40 dages fængsel for.

Anklageren fortæller, at retten ikke fandt grundlag for at gøre straffen betinget, da den 27-årige er tidligere straffet for noget lignende.

Den unge skibonit udbad sig betænkningstid i forhold til, om han vil anke dommen til Vestre Landsret.

Det samme har anklagemyndigheden gjort.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland