Gå til hovedindhold
112

Dræbte mand med 119 knivstik: Skibonit fik stadfæstet forvaringsdom

03-12-2019 KL. 16:59
Empty

Vestre Landsret stadfæstede tirsdag eftermiddag den forvaringsdom, som Hans Petter Bitsch Eskesen, Skive, blev idømt i byretten tilbage i juni. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

- Vi er alle seks dommere enige om, at du er så farlig, at du skal idømmes forvaring.

Sådan lyd den kontante dom til 23-årige Hans Petter Bitsch Eskesen fra Skive tirsdag eftermiddag i Vestre Landsret.

Dermed fik han intet ud af at anke den forvaringsdom, han fik i byretten i Viborg tilbage i juni.

Dommen betyder, at der ikke er nogen udløbsdato på den frihedsstraf, Hans Petter Bitsch Eskesen har fået på drabet på Ole Nuko i Bjerringbro den 1. februar 2018.

Der har undervejs i sagen aldrig været tvivl om, at det var Hans Petter Bitsch Eskesen, der dræbte sin drukven Ole Nuko med 119 knivstik, og det var da heller ikke skyldsspørgsmålet, der var blevet anket til landsretten. Det var derimod strafudmålingen.

Den 23-åriges forsvarsadvokat havde procederet for en dom til anbringelse eller en tidsbegrænset fængselsstraf på 12 år.

Men dommerne vurderede altså, at risikoen er stor for, at Hans Petter Bitsch Eskesen senere i livet laver lignende kriminalitet, at han først kan komme ud i samfundet igen, når læger har slået fast, at det er forsvarligt.

I gennemsnit sidder de personer, der bliver idømt forvaring, bag tremmer i 14 år.

Hans Petter Bitsch Eskesen var tiltalt i hele 10 forhold.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland