Gå til hovedindhold
112

Drama under Porschebande-sag: Tiltalt rejste sig og råbte efter betjent

18-11-2020 KL. 21:09
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Som om oprulningen af det lange anklageskrift ikke var nok, blev den lange retssag mod den såkaldte Porschebande forleden tilsat ekstra drama i retssalen, så både politi og betjente fra kriminalforsorgen dog være ekstra på dupperne i en kort periode i en pause.

Det skete, da den ene af de fire tiltalte højrystet mente, at en af kriminalforsorgens betjente også burde sidde på anklagebænken.

Den tiltalte følte sig angiveligt provokeret af betjenten, som han kaldte en »tegning«, og rejste fra sin stol og blev så højrystet, at råberiet blev bemærket i de tilstødende retssale ved Retten i Viborg.

Provokerende

Ifølge den tiltalte havde betjenten tidligere været voldelig over for ham. Og han var i løbet af formiddagen provokerende i sit udtryk, forklarede den tiltalte.

Optrinnet fik hurtigt flere af de tilstedeværende betjente til at bede den tiltalte tale ordentligt og forholde sig i ro, ligesom det fik nogle af tilhørerne til at tale til den tiltalte for at bede ham slappe af.

Men de skulle ikke blande sig, lød det fra politiet.

Resten af dagen forløb pauserne roligt. Ligesom de har gjort det i de foregående retsmøder i sagen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland