Gå til hovedindhold
Sport

»Dramatik« kort før deadline

03-09-2019 KL. 08:51
Empty

Rasmus Brandhof var tæt på at lande en handel til allersidst på deadlineday, men en agent kom i vejen for skiftet. Arkivfoto: Jan Sand

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Arbejdsdagen forløb helt uden stress for SIK-sportschef Rasmus Brandhof på transfervinduets sidste åbningsdag. Lige indtil 45 minutter i lukketid, hvor der pludselig skulle sættes fart i printere og penneføring, da en anden dansk klub tog kontakt til Skive IK.

- Det var en helt stille og rolig dag indtil tre kvarter før tid. Der får vi så muligheden for at hente en Superliga-spiller, men det glipper i allersidste øjeblik. Jeg havde lukket computeren og var kørt hjem, så jeg skulle i al hast skynde mig tilbage på kontoret og have det hele printet ud, da muligheden kom. Jeg havde faktisk underskrevet aftalen, men spilleren ringer så til sin agent, som siger, at han ikke synes, han skal tage imod tilbuddet, forklarer Rasmus Brandhof, som ikke vil løfte sløret for, hvilken Superliga-spiller, der er tale om.

Ellers bød mandagen ikke på megen aktivitet. Der var ingen forespørgsler på truppens spillere, og de opkald, der kom, handlede primært om udenlandske spillere, som fik en tommelfinger nedad fra sportschefen.

Med den afblæste sidsteminuts-handel kan Rasmus Brandhof dermed gøre status over en transfersommer, hvor brikkerne forholdsvis tidligt faldt på plads.

- Jeg synes, det har været stærkt. Det har været et godt vindue for os. Denne gang var planen, at vi skulle klappe det hele af så hurtigt som muligt i stedet for at sidde at vente på lottokuponer. Det gjorde vi så alligevel i sidste øjeblik, men ellers har vi været tidligt på plads, og jeg synes, det har været et godt vindue, hvor vi er kommet markant forstærkede ud, siger SIK-sportschefen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland