Gå til hovedindhold
Erhverv

Drive-in pakkeshop: Snart kan du hente din pakke uden at komme ind i butikken

21-11-2020 KL. 06:18
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

De seneste år er antallet af pakker til udlevering i pakkeshopper steget. Og i år har coronavirus gjort det nødvendigt at holde afstand.

Det får nu Super Døgneren på Dalgas Allé til at lave drive-in pakkeudlevering og samtidig udvide arealet til de pakker, som bliver leveret til butikken.

Det fortæller Michael Ehlert, som er ansvarlig for pakke-projektet i Super Døgneren og har travlt med at gøre det hele klart. Flere medarbejdere er kommet til, og de bliver ny oplært i at håndtere jobbet i en drive-in pakkeudlevering.

Drive-in pakkeudleveringen åbner den 1. december, og Michael Ehlert er sikker på, at det i år bliver ekstra nødvendigt med mere plads, flere medarbejder og kundernes mulighed for at hente pakker uden at skulle gå ind i butikken.

- Vi forventer rigtig mange pakker tirsdag den 1. december efter Black Friday den 27. november. Og det kræver ekstra personale at få pakkerne ud ad bagdøren. Vi laver det sådan, at når folk kommer kørende hertil, så vil der være skilte, der henviser til vores bagdør. Og der er en klokke, så kunder kan ringe, hvis der ingen betjening er. Så får vi et pakkenummer af kunden, og vi ser ID, henter pakken, skriver under på telefonen, og så udleverer vi pakken til kunden. Det bliver spændende, og dem vi har talt med tager virkelig godt imod idéen.

I øjeblikket bliver der ryddet op i et par rum for at give mere plads til drive-in pakkeudleveringen:

- Vi får mere behov for plads, mere behov for lager. Vi har to rum, hvor vi specifikt har pakkerne, et rum til GLS og et rum til Postnord, og så kommer alle småpakkerne i reoler i vores sædvanlige pakkerum. Ved at gøre de ting fordobler vi den plads, vi har til pakkerne. Jeg tror simpelthen, det bliver vildt i år med antallet af pakker, siger Michael Ehlert.

Med muligheden for at få udleveret pakker ved drive-in og en stigning i antal medarbejdere alt andet lige bliver bedre plads og mindre ventetid inde i butikken:

- Det er også for at beskytte vores sædvanlige kunder, så de kan komme til at blive ekspederet, i stedet for de står og venter på, at vi ekspederer en masse pakker. Vi vil jo hellere stå og vente på en kunde, end vi vil have, at en kunde står og venter på os. Vi forventer at kunne udlevere 100 pakker i timen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland