Gå til hovedindhold
Lokalt

DSU-formand med lokale rødder er "rystet og chokeret" over Frank Jensen

18-10-2020 KL. 20:00
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En socialdemokratisk ungdomspolitiker med rødder på Skiveegnen er søndag havnet i centrum af sagen om de mange krænkelses-beskyldninger mod den københavnske overborgmester og næstformand i Socialdemokratiet, Frank Jensen

Det er Cecilie Sværke Priess, der - udover at stamme fra Balling og være datter af den tidligere socialdemokratiske borgmesterkandidat i Skive Kommune, Ole Priess - er formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i København, er chokeret over overborgmester Frank Jensen (S), som hun mener har brudt hendes anonymitet i en sag om krænkelser.


Det skriver TV2.dk.

Frank Jensen har til TV 2 oplyst, at han er blevet forelagt en anklage om, at han skulle have kysset DSU-formanden, der tidligere har været elevrådsformand på Skive Gymnasium, under et 1. maj-møde i 2019  i Fælledparken.

- Det er en historie, jeg ikke på nogen måde kan genkende, siger Frank Jensen til TV2.dk.

Cecilie Sværke Priess mener, at Frank Jensen har brudt en klar aftale om at holde hende anonym i sagen.

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er meget chokeret og rystet. Frank har fået fremlagt sagen i dag, og han har fået at vide, at jeg ønskede at være anonym. Der er meget få mennesker, jeg har fortalt den her historie til, fordi jeg ikke havde lyst til, at den skulle ud i offentligheden, siger Cecilie Sværke Priess til TV2.dk.

Hendes historie er en af otte nye beskyldninger om krænkelser, som er kommet frem i forbindelse med det aktuelle fokus på Frank Jensens ageren i forhold til kvinder.


Frank Jensen har tidligere sagt undskyld for andre sager, der er kommet frem i de seneste dage. 

 

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland