Debat

Dybde og højde!

Mandag den 29. marts havde jeg forfattet et indlæg i denne avis om lovforslaget »Barnets Lov«, der, såfremt Folketinget omsætter det til lov, i min optik er et epokegørende tiltag til fremme for børns tarv og dermed reelle mulighed for bedre trivsel.

Med afsæt i ovennævnte indlæg mødtes jeg med kritik udtalt af en kritisk kritiker, der dagen efter i et indlæg i samme avis fremkom med ytringer om, at jeg som byrådsmedlem ikke tager fat om problemerne i vor kommune, at Skive Kommune ikke yder hjælp til forældre, der har det svært, hvilket Børne- og Familieudvalget og jeg er ansvarlig for, at kommunen kører selv meget ressourcestærke forældre ned, at kommunen tryner børn, forældre og handicappede.

Jeg tager skarp afstand fra disse påstande, som jeg finder ukorrekte, udokumenterede, overfladiske og direkte nedgørende for såvel en lang række borgere, for kommunalt ansatte og for politikere. At være kritisk er en god egenskab, når fremsat kritik er saglig og dokumenteret, men i en lang række tilfælde ytrer den kritiske kritiker kritik med en (i bedste fald) overfladisk viden eller med fortællingen om, at han har hørt, eller mange er kommet til ham med oplevelser. De kommunalt ansatte, der som deres funktion beskæftiger sig med nævnte områder, besidder i sagens natur en stor faglig og konkret viden om netop de forhold, de arbejder med, men disse yderst personfølsomme oplysninger er naturligvis behæftet med tavshedspligt.

Når den kritiske kritiker fremsætter kritik af og i konkrete sager, kan, vil eller må jeg som politiker naturligvis ikke kommentere på de konkrete sager, men jeg kan slå fast, at det er endog meget tydeligt og nærmest klassisk, at den kritiske kritiker generelt kun besidder brøkdele af viden, der omgiver de personsager, vedkommende igen og igen fremsætter kritik omkring.

Når den kritiske kritiker meddeler kritik af nærmest alt og alle og derpå fremhæver sit og sine, stiller jeg med (korte) mellemrum mig selv det spørgsmål, om vedkommende mon selv synes, at denne voldsomt negative og kritiske fremgangsmåde tjener til det bedste for vor kommune, eller om fremgangsmåden er rigtig og ordentlig som mulig adgangsbillet til kommende byråd!

Det er mit håb og min tro, at vor kommunes vælgere ønsker visionære, positive politikere, der i samarbejde ønsker at optimere de forhold, hvorunder vi lever og bor.

En kommune er en myndighed, der bl.a. har til opgave at hjælpe dens borgere, men en kommune skal også træffe afgørelser i en lang række sager. Dette arbejde er beskrevet i en bred vifte af love og bekendtgørelser. Jeg synes, at Skive Kommune har en fin balance i dette arbejde. Vor kommune er ikke ufejlbarlig men søger af egen drift gerne sparring hos relevante aktører som Ankestyrelsen, ministerier, Kommunernes Landsforening (KL), task forces m. fl. for hele tiden at gøre sig umage for at navigere så korrekt som overhovedet muligt på ”knivsæggen” mellem at yde hjælp og meddele afslag på hjælp.

Når vi som kommune jf. given lovgivning ikke må bevilge en ansøgt hjælp, er det naturligvis negativt for berørte borgere, der følgende vejledes om rettigheder vedr. muligheder og klageadgang, men jeg mener klart, at vi som henholdsvis kommunalt ansatte og politikere altid skal følge lovgivningen. Når vi som politikere opfanger uhensigtsmæssigheder i gældende lovgivning, tager vi gerne og ofte uopfordret kontakt til KL, ministre, folketingspolitikere, m. fl. for at italesætte beskrevne ulemper, som omhandlende lovgivning er anledning til, i et forsøg på via rette kanaler at ændre på konstaterede uhensigtsmæssigheder i lovgivningen. Jeg kommer som politiker aldrig til forsætligt at bryde loven, men jeg vil gøre ALT, der er i min magt, for at ændre givne regelsæt i en retning, så vore borgere kan få den hjælp, der er ret og rimelig, OG som er hjemlet ved lov.

Når den kritiske kritiker i nærmest panikagtige forsøg på for egen vinding at udskælde og udskamme alle andre end sig og sine med reelt udokumenterede og usaglige påstande, taler han Skive Kommune ned, hvilket står i skærende kontrast med virkeligheden og det store arbejde, som rigtigt mange mennesker dagligt leverer i en bred vifte af funktioner i forsøget på i positiv retning at udvikle vor kommune til et endnu bedre sted at bo, leve og besøge.

Mine godt 29 år som ansat i Rigspolitiet – herunder snart 23 år hos Skive Politi – samt 7 år i kommunalpolitik har lært mig, at evnen til med en ordentlig og positiv tilgang til livet at samarbejde, lytte og kommunikere er ualmindeligt vigtige egenskaber for at optimere de forhold, som Skive Kommunes borgere tilbydes.

Jeg har i en uge med min familie opholdt mig i et sommerhus i Spøttrup. I sommerhuset var vi beriget med en helt igennem fantastisk udsigt til et lille intenst udsnit af Skive Kommunes 180 km lange kyststrækning, hvilket med mellemrum gav mig anledning til refleksion og fordybelse om livet, om min familie, om vor kommune, om politik og om tiden frem mod kommende kommunevalg den 16. november i år.

I en stille, rolig og personlig stund placeret i en behagelig stol med frit udsyn over fjorden ramte mit blik et stykke glaskunst ophængt på en væg i sommerhuset. Glaskunsten bar en farverig skitse og følgende nærmest poetiske udlægning af essensen af dette indlæg: »MANGE VILLE NÅ STØRRE HØJDER, HVIS DE HAVDE MERE DYBDE«.