Gå til hovedindhold
Lokalt

Dykker forsvandt under dykning i Limfjorden

07-09-2019 KL. 17:42
Empty

Arkivfoto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Lørdag lidt før klokken 16 blev det helt store beredskab sat i værk efter melding om, at en dykker var forsvundet under dykning i Limfjorden ved Nøreng i Nordsalling.

En redningshelikopter blev sendt af sted fra Aalborg, lægehelikopteren i Skive lettede, en ambulance, politiet og beredskabsfolk med gummibåde fra Skive og Nykøbing Mors blev sendt til Nøreng.

Udrykningen skyldtes, at en 38 år gammel mand fra Københavnsområdet blev meldt savnet under dykning med snorkel i Limfjorden.

Familie eller venner til manden slog alarm, da han ikke dukkede op efter dykning.

Lægehelikopteren fra Skive nåede at lande, mens redningshelikopteren kunne vende tilbage til Aalborg, inden den nåede Salling, da manden dukkede op inden.

- Manden var snorklet længere væk, end de pårørende regnede med, og de havde fået kontakt med ham, da vi nåede derop. De var rystede over hændelsen. Når vi får sådan en melding, sender vi et stort beredskab af sted, da det kan være et spørgsmål om tid, hvis det er gået galt. Heldigvis endte det lykkeligt i dag, siger Jan N. Christensen, indsatsleder hos Skive Kommune.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland