Håndtering af udliciteringer

Udgivet:06. december 2022, 10.01

Læsetid:1 minut

Erik Mortensen.

Af Erik Mortensen. medlem af kommunalbestyrelsen i Skive Kommune Kybehuse 153 Vile 7870 Roslev

2 måneder siden

KOMMUNALT Jeg kan godt blive bekymret for, om Skive Kommune magter, at håndterer kontrollen af de opgaver der udliciteres gennem kommunens teknik og miljø.

Sidste skud på stammen er den beskæmmende kontrol af kommunens offentlige toiletter.

Og der er let spil for de firmaer, der har overtaget opgaven. Det forlyder, at de mennesker man forventer til kontrolopgaven, ikke mere er til stede i organisationen.

I det nye år skal rengøringen af offentlige toiletter ud i et nyt udbud. Jeg håber, at man i teknik og miljøudvalget vælger selv at overtage opgaven. Park og Vej har jo allerede i forvejen et rengøringskorps, der blandt andet sørger for rengøringen af værestedet på Theaterpladsen mandag og fredag, måske er der her visiteret mere rengøring, end til ældre og handicappede i kommunen?

I forlængelse af ovennævnte, hvor kommunens »giv os et praj« burde fungere, kan jeg konstatere, at det heller ikke er tilfældet med andre henvendelser til »giv os et praj«. Fungerede det efter hensigten, burde det være en gave til Skive Kommune. Der er plads til forbedringer.

Indlæser debat