Sverige skjuler den svenske syge

Af Ole Dall.

Det står ikke godt til i vores naboland, Sverige.

En helt misforstået og farlig politisk korrekthed medfører f.eks. indgreb og ændringer i gamle Pippi Langstrømpe-fortællinger, en kunstner straffes med fængsel for at bruge ytringsfriheden, og den politiske elite lukker øjnene for den del af virkelighedens svenske problemer, der handler om en nærmest ukontrolleret indvandring med det resultat, at truslen fra ekstreme muslimer er blevet et stærkt voksende problem flere steder i Sverige. Det er bare ikke noget politikere og medier i Sverige tør tale om.

Det skyldes angiveligt frygt for, at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne skal blive endnu større - og der fornemmes også en uvilje imod at erkende, at store dele af den svenske integrationspolitik er slået fejl. Det skal her huskes, at Sverige i årtier har haft meget mere åbne grænser end Danmark, og omkring år 2020 forventes cirka to millioner af borgerne i Sverige at have udenlandsk baggrund.

En stor del af dem er velfungerende, men der er ingen grund til at skjule, at der i høj grad er masser af problemer med ghetto-dannelser, områder hvor indvandrer-klaner styrer situationen og hvor politiet bliver væk - og som noget nyt er blandt andet Gøteborgs forstæder nu blevet et sted, hvorfra op imod 200 svenske muslimer er gået i krig i Mellemøsten for Islamisk Stat. Og mens det herhjemme er stærkt på dagsordenen, hvordan hellige krigere skal straffes, er det også et tabu i Sverige.

Kristeligt Dagblad beretter i dag, hvordan Gøteborg er endt som det helt store rekrutteringssted for Islamisk Stat, der »fisker« i muslimske miljøer for at finde frivillige til at kæmpe for deres chokerende idealer og brutale adfærd.

Islamisk Stat har haft held til at hverve krigere i de ghetto-miljøer, som findes i flere Gøteborg-forstæder. Det er områder, hvor klan-bander af indvandrere angiveligt er endt med at styre, og mon ikke terrorforsker hos det svenske forsvarsakademi, ph.d. i internationale relationer Magnus Ranstorp, har ret, når han konstaterer, at de svenske politikere og myndigheder har været alt for langsomme til at opfatte alvoren - blandt andet fordi man ikke kontant turde pege på de muslimske miljøer som årsagen af frygt for at blive kaldt racistisk.

Det er jo netop en del af den svenske syge, at man ikke tør tale om og konfrontere virkeligheden - og i stedet lader problemerne vokse og vokse.

- Problemet er, at man i Sverige ikke vil tale om islamisk terror - men kun om højre- og venstreekstremisme. Det svenske samfund kan ikke håndtere spørgsmålet, fordi vi er vant til konsensus, hvor alle får ret. Derfor er vi sårbare over for terror. Det er ikke et lyst billede af Sverige, og det ser ud til at blive endnu værre, siger Magnus Ranstorp til Kristeligt Dagblad.

Det er en tankevækkende advarsel, som man kan håbe, at svenske politikere vil lytte til, men det er desværre nok mere sandsynligt, at de fortsat prøver at lukke øjnene for virkeligheden. Men det kan end ikke svenske politikere i længden.

Når Islamisk Stat-terrorrister i stort tal vokser ud af de svenske, muslimske ghettomiljøer, vil en del af dem vende tilbage med åbenlys risiko for, at de kan ende som terrorister mod det svenske samfund. Den svenske syge er åbenlys. Man tør ikke erkende og slet ikke tackle problemerne ved nærmest ubegrænset indvandring.

Det skal også huskes i den danske debat. Vi skal tage del i løsningen af f.eks. Syrien-flygtninge - både med hjælp i nærområder og her i landet og ved at bekæmpe Islamisk Stat - men det er ikke ansvarligt at sige, at det er ligegyldigt, om der kommer 5000, 10.000, 20.000 eller 50.000 ekstra udlændinge om året.

Svenskerne har i årtier været ligeglade - og betaler prisen.