Om Apoteker Norgaards børnehave: En skueproces til tre millioner

Udgivet:23. maj 2023, 12.30

Læsetid:1 minut

Apoteker Norgaards børnehave.

Anny Kristensen. Brøndumsgade 20 Skive på vegne af skolebestyrelsen på Aakjærskolen

SKOLER Kære forligskreds

Som borger i Skive Midtby kan man ikke andet end at undre sig over jeres manglende vision for vores by. En vision om at vores unge mennesker kommer tilbage til Skive efter endt uddannelse og tiltrækning af flere børnefamilier. Hvad er der at komme tilbage til, når man arbejder på at nedlægge Apoteker Norgaards Børnehave og dele af Aakjærskolen? En skole som har været en del af midtbyen i 136 år og en børnehave der er endnu ældre.

Vi undrer os over, hvordan man kan tillade sig at bruge så mange medarbejdertimer i diverse udvalg, reference- og styregrupper med inddragelse af ekstern konsulentvirksomhed og ikke komme frem til en mere visionær løsning. I var rummelige og indkaldte til to borgermøder tilbage i august 2022, dog ville politikerne ikke stille op til spørgsmål. Engagerede borgere bidrog med ideer og forslag til løsningsmuligheder for det faldende børnetal i Skive Kommune. Hvordan er disse inkorporeret i jeres forligstekst?

Er jeres vision i virkeligheden et ønske om en midtby i afvikling fremfor udvikling?

Indlæser debat