Bagspiller siger farvel til Skive fH: - Jeg vil huske tilbage på en god tid med nogle gode mennesker

Anders Gade vinker farvel til klubben efter en enkelt sæson i Interfjord Arena

Udgivet:15. maj 2022, 12.00

Læsetid:2 minutter

Anders Gade vinker farvel til Skive fH. Arkivfoto: Steen Don

Michael Hjorth Jensen
| mhj@skivefolkeblad.dk

HÅNDBOLD Anders Gade blev forud for den netop overståede ligasæson hentet til Skive fH som en af de sidste brikker i puslespillet. Han var ikke tiltænkt den største rolle på holdet, men undervejs i sæsonen gav han prøver på, at han var en mand, cheftræner Arne Damgaard kunne stole på.

Men der bliver ikke mere Anders Gade i Skive fH i denne omgang.

Bagspilleren havde svært ved at få arbejde og bopæl i Aarhus til at hænge sammen med en forlængelse i Skive fH, og derfor går parterne nu i hver sin retning.

- Jeg synes alt i alt, det har været et godt år på godt og ondt. Jeg vil huske tilbage på en god tid med nogle gode mennesker. Vi har haft det godt sammen, selv om vi måske ikke har vundet helt så mange kampe, som vi gerne ville, lyder det fra Gade i en pressemeddelelse fra klubben.

Læs også
<span>På jagt efter spilletid:</span> TTH-fløj skifter til Skive fH <span>På jagt efter spilletid:</span> TTH-fløj skifter til Skive fH
Læs også:
På jagt efter spilletid: TTH-fløj skifter til Skive fH

Specielt én sejr står dog klart i erindringen på ham. Triumfen over hans barndomsklub.

- Jeg vil helt sikkert huske tilbage på sejren over TTH Holstebro, det var en stor dag for mig personligt, og også sejren nede i Sønderjyske var rigtig god. Men jeg vil også huske tilbage på, at vi ikke har været kyniske nok. Vi har været for dårlige til at lukke kampene alt for mange gange og har skuffet hjemmepublikummet, som gang på gang har leveret en fremragende opbakning, siger han.

Anders Gade har en enkelt kamp tilbage i Skive-uniformen. Det er, når holdet på torsdag skal en tur til Grindsted i pokalturneringen.

Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad der skal ske efter sommerferien for Anders Gade. Sandsynligheden for, at han spiller videre et andet sted er i hvert fald til stede.

Læs også
<span>Skive fH henter endnu et talent i BSH:</span> - Jeg har intet at tabe og alt at bevise <span>Skive fH henter endnu et talent i BSH:</span> - Jeg har intet at tabe og alt at bevise
Læs også:
Skive fH henter endnu et talent i BSH: - Jeg har intet at tabe og alt at bevise

- Sæsonen i Skive har bestemt udviklet mig, det har været nogle gode spillere, man har trænet med, og nogle bedre spillere, vi har mødt i kampene, hvor man skal gøre sit ypperste for at være med. Så ja, jeg har helt sikkert også lært en masse, men er af den overbevisning, at man lærer mest af at spille, og jeg er ikke helt klar endnu til at lægge håndbolden på hylden, siger han i pressemeddelelsen.

Indlæser debat