Se finalisterne i fotokonkurrence: Hvilket billede synes du er det bedste?

Søndag åbnes en udstilling med de bedste minder fra Hjerl Hede. Samme dag afsløres vinderen af frilandsmuseets fotokonkurrence. Vi bringer her de ti finalist-fotos

Udgivet:29. april 2022, 15.27

Læsetid:2 minutter

1 af 10 Amanda Nielsen: Brudepar ved den gamle stubmølle
Peter Andersen
| pean@skivefolkeblad.dk
Loading...

Den 1. maj åbner en ny særudstilling på Hjerl Hede med de 10 bedste fotos fra konkurrencen ”Dit bedste minde”.

Gennem de seneste måneder har flere end hundrede indsendt deres fotos fra besøg på Hjerl Hede til fotokonkurrencen ’Dit bedste minde’. Omkring 400 fotos er blevet bedømt af fem dommere, herunder Skive Folkeblads fotograf, Steen Don,der har valgt 10 fotos som de bedste.

De 10 vinderfotos repræsenterer hver deres helt særlige minde fra Hjerl Hede, et minde som mange sammen med fotoet har valgt at beskrive i et par sætninger. Dommerpanelet har dog lagt vægt på, at billedet helst skulle tale for sig selv. Nu kan de 10 bedste fotos ses på en særudstilling.

(Se billederne ved at bladre i galleriet øverst i artiklen)

Mange andre af de indsendte fotos indgår i store collager på udstillingen.

De fleste fotos er taget af museets gæster, men også nogen af museets frivillige og lokale har indsendt fotos til konkurrencen. Netop denne mangfoldighed var en vigtig del af, hvad museets venner ønskede med fotokonkurrencen.

- Hjerl Hede er noget særligt for os, der arbejder her, men fotokonkurrencen dokumenterer, at Hjerl Hede er et sted mange elsker, og som rigtig mange har deres helt særlige minder fra. Det synes vi, at denne udstilling viser – ikke det officielle Hjerl Hede, men dit og alle andres helt særlige Hjerl Hede. Ved at sætte fokus på minder fra Hjerl Hede har vi ønsket at komme dybt ned i essensen, af hvad Hjerl Hede er for mange mennesker, og hvad museet kan for dem, der kender stedet, siger formidlingsinspektør Kira J. Klinkby fra Hjerl Hede.

Læs også
Se billederne: Dronningens besøg på Skiveegnen gennem årene Se billederne: Dronningens besøg på Skiveegnen gennem årene
Læs også:
Se billederne: Dronningens besøg på Skiveegnen gennem årene

Mange fotos, mange fotografer

Mere end 130 forskellige fotografer, har givet et bud på deres bedste minde fra Hjerl Hede. Med højst fem billeder pr. deltager, har det resulteret i tæt ved 400 fotos, der er indsendt til konkurrencen.

En del af fotos er hurtige skud, måske taget med mobilen. Andre har haft de store linser fremme, mens de ventede på det rigtige skud. Begge typer af billeder har fundet vej gennem udvælgelsesprocessen.

Fælles for de ti udvalgte fotos er også, at billedkompositionen er god og selvfølgelig, at billedet fortæller et tydeligt minde.

Læs også på forumsøndag-silkeborg.dk
Ny hal på vej til Hjerl Hede: Skaffer museer mere lagerplads Ny hal på vej til Hjerl Hede: Skaffer museer mere lagerplads
Læs også på forumsøndag-silkeborg.dk:
Ny hal på vej til Hjerl Hede: Skaffer museer mere lagerplads

Præmieoverrækkelse 1. maj

Vinderen afsløres den 1. maj kl. 13.00 på Hjerl Hede. Hjerl Hedes Venner byder på et lille glas og dejlig musik, som kan nydes, mens man betragter fotoudstillingen. Tale ved Hans Peter Hjerl medlem af Hjerl Hedes Venner og barnebarn til museets stifter finansmanden Hans Peter Hjerl Hansen.

Den endelig vinder får en middag for to på Sevel Kro. Alle ti udvalgte deltagere får desuden et års medlemskab af Hjerl Hedes Venner, samt selvfølgelig: deres billede udstillet på museet. De 10 vinderbilleder bliver blæst op i 1 meters størrelse. Efter udstillingsperioden kan vinderne få deres billede med hjem.

Collage af billeder

Der er blevet sendt mange gode fotos, som ikke blev udvalgt som et af de ti bedste. Mange af disse fotos vil man kunne se på store fotocollager i udstillingen.

Læs også
Se billederne: Hjerl Hede badet i tryllebindende lyshav Se billederne: Hjerl Hede badet i tryllebindende lyshav
Læs også:
Se billederne: Hjerl Hede badet i tryllebindende lyshav

Indlæser debat