Kørte igennem hækken: Beruset bilist endte i privat have

Manden har ikke lov til at køre bil i Danmark, da han kun er i besiddelse af et udenlandsk kørekort

Udgivet:23. januar 2023, 09.07

Læsetid:1 minut

Den unge mand og bilen her jordede både skilte og hæk og endte lørdag morgen inde i en privat have på Sallingsundvej i Roslev. Foto: Ulla Jørgensen

Pauli Vendelbo
Journalist| pv@skivefolkeblad.dk

TRAFIK Tidligt lørdag morgen klokken 05.42 gik det helt skævt for en 24-årig udenlandsk mand, da han kom kørende ad Sallingsundvej i Roslev.

- Den unge mand var så påvirket af spiritus, at han ikke kunne holde bilen på vejen. Så han endte inde i en privat have, efter han var kørt gennem hækken, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Da politiet kom frem til stedet, blæste den 24-årige udenlandske mand alkometret op over det tilladte, og derfor er han nu sigtet for spirituskørsel.

Men politiet kunne også konstatere, at manden slet ikke må køre bil i Danmark.

- Han er i besiddelse af et kørekort fra et andet land, der ikke ligger i Europa, og selv om han har fået at vide, at han skal få taget et dansk kørekort, så har han altså set stort på det. Så han er også blevet sigtet for at køre bil uden at have ret til det, siger Niels Bach.

Den 24-årige mand kom ikke fysisk til skade ved færdselsuheldet.

Læs også
<span>Brat opvågnen:</span> Henriette vågnede ved blå blink i stuen og en bil i haven <span>Brat opvågnen:</span> Henriette vågnede ved blå blink i stuen og en bil i haven
Læs også:
Brat opvågnen: Henriette vågnede ved blå blink i stuen og en bil i haven
Læs også
40-årig beboer sigtet for brand i lejlighed 40-årig beboer sigtet for brand i lejlighed
Læs også:
40-årig beboer sigtet for brand i lejlighed