GreenLab Skive er kronjuvelen

Nyt byråd vil fastholde grøn førertrøje

4. januar 2022, 12.55

OMSTILLING Skive Kommune skal lige som resten af verden holde i mange, mange år. Og Skive Kommune skal gå forrest for at sikre, det kommer til at ske.

Det fremgår af den aftale om de kommende fire års arbejde i Skive Byråd, det nye byråd har indgået. GreenLab Skive kaldes i aftalen »Skive Kommunes kronjuvel«, når det gælder omstilling.

»Vi vil i den grønne omstilling fortsat være den kommune i Danmark, der har den grønne førertrøje på. Vi vil fortsætte med at finde grønne bæredygtige teknologiske løsninger, der bærer os frem mod et mere bæredygtig samfund. Derfor skal der også senest i løbet af 2022 findes de 400 hektar til solceller, der bringer Skive Kommune i mål i forhold til at være selvforsynende med energi. Solceller skal placeres primært på lavbundsarealer og marginal jord, samt hvor det kan indgå i forbindelse med beskyttelse af drikkevands interesse. Borgerne inddrages tidligt i processen,« lover det nye byråd.

Det kommende klimaudvalg er også en grøn aflægger af aftalen.

jkr

Læs også

Indlæser debat