Var lidt for fuld: Mand væltede på knallert
Udgivet:25. januar 2022, 09.55
Læsetid:Under 1 minut
Udgivet:25. januar 2022, 09.55
Læsetid:Under 1 minut
Foto: Martin Ballund
PROMILLE Klokken var knap 17, da en 59-årig mand fra Højslev mistede herredømmet over den knallert, som han var kørende på. Det skete på Viborgvej ved Nr. Søby.
Manden væltede på cykelstien, og politiet blev tilkaldt. Patruljen bad den 59-årige om at tage en alkometertest, og den viste en promille på over det tilladte.
Manden blev kørt til skadestuen i Viborg, fordi han klagede over smerter efter uheldet, og patruljen benyttede derfor lejligheden til at få taget en blodprøve af manden.