Gå til hovedindhold
112

Efter afhøringer: Mistænkt mand afviser kontakt med to små piger ved skole

18-07-2018 KL. 10:00
Empty
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet har tirsdag gennemført en række afhøringer i sagen om en midaldrende mand, der skulle have kontaktet to små piger ved Brårup Skole og budt dem på kakao hjemme hos sig selv.

- Efter afhøring af dem, det er gået ud over, kan vi konstatere, at rygter på blandt andet Facebook om, at manden skulle have foretaget sig yderligere i form af berøring og andet, intet har på sig, siger politikommissær Lars Mikkelsen.

Politiet har også afhørt en mand, som man mistænker for at være den, der har kontaktet pigerne.

- Han afviser overhovedet at have mødt pigerne og siger, at han var hjemme og se fjernsyn på det tidspunkt, hvor det skulle være sket, siger Lars Mikkelsen.

På trods af det - og selv om man umiddelbart ikke kan bevise noget - valgte politiet at understrege over for den pågældende, at han ikke skal henvende sig til børn overhovedet.

- Vi tror, han har forstået budskabet, siger Lars Mikkelsen.

Ved episoden sagde den niårige pige nej tak til invitationen til kakao, og der skete ikke mere.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland