Gå til hovedindhold
112

Efter alvorlig soloulykke: Ung mand fortsat i kritisk tilstand

27-01-2020 KL. 10:48
Empty

Arkivfoto.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En 26-årig mand fra Skive-området er fortsat i kritisk tilstand efter en alvorlig soloulykke ved Skivevej og Fjordvej ved Lindum.

Det oplyste lokalpolitiet i Skive mandag morgen.

Ulykken skete fredag klokken 20.06.

Der var to yngre mænd i bilen.

- Føreren mistede herredømmet over bilen i en kurve, hvor begge blev smidt ud af bilen, siger politikommissær Lars Mikkelsen fra lokalpolitiet i Skive.

Den 26-årige fører fik sin overkrop mast under bilen. De første vidner på stedet fik den unge mand fri - og han blev umiddelbart efter ulykken fløjet til Skejby, hvor han fortsat er indlagt.

Passageren, en 22-årig mand fra Glyngøre, blev kørt til traume-centret i Viborg, men ifølge politiet kom han ikke noget alvorligt til.

Politiet er nu ved at undersøge omstændighederne for ulykken.

Som altid i forbindelse med ulykker tester politiet, om man er påvirket af narko eller alkohol. Der er endnu ikke kommet svar på prøverne.

Politiet fortæller desuden, at både den 26-årige og 22-årige havde befundet sig i Selde kort før ulykken.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland