Gå til hovedindhold
Avisen Mener

Efter coronaen - hvad lærte vi?

23-05-2020 KL. 10:21
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Det var den 11. marts, at statsminister Mette Frederiksen populært sagt lukkede Danmark ned med en tale til nationen. Det var voldsomt, men det var i situationen forstandigt, og effekten af dramaet blev blandt andet, at danskerne fra start i meget høj grad bakkede op om de enkle - men vigtige - sundhedsråd. Det er danskernes respekt for disse råd - afstand, spritte/vaske hænder m.v. - der stærkt har medvirket til, at corona kom under kontrol i Danmark. Nu kan man begynde at tænke på tiden efter corona - vel vidende at virus kan komme tilbage - og tænke på forløbet de seneste måneder på godt og ondt. Gode tiltag og vaner. Fejl og mangler.

Lad os starte med noget positivt: Danskerne blev generelt gode til at tage hensyn og hjælpe hinanden. Og så begyndte de at synge! Sangens fællesskab blev på forskellig vis genoplivet, og det var herligt. En kæmpe indsats blev ydet af sundheds-og plejepersonale ved »corona-fronten«. Det skal også huskes. De gode hold-afstand-vaner blandt danskerne har i øvrigt betydet langt færre sygdomstilfælde af en række infektionssygdomme, så der er da afgjort elementer i den nye adfærd, der vil blive ført videre. Mon ikke håndsprit vil stå fremme mange steder også efter coronatiden - og at holde afstand i supermarkeder og andre steder vil sammen med øget håndvask også være et godt bud på en blivende tendens.

Forløbet af nedlukningen og forløbet af genåbningen bør helt naturligt evalueres af uvildige eksperter. Fejl var uundgåelige, men der var mange af dem, og så var der uforståelige beslutninger. I forhold til test af danskerne nåede man vist hele kompasset rundt med forslag et par gange, uden at det stod helt klart, hvad strategien var og hvorfor. Godt at der tegner sig et flertal for en grundig og uvildig undersøgelse, hvor regering og embedsmænd også må lægge dokumenter frem.

Det var svært at se en klar linje i genåbningsforløbet - uanset om man tænkte på sundhed eller økonomi. Hvorfor skulle det tage så lang tid, før pårørende udendørs - og med afstand - kunne besøge et familiemedlem på et plejecenter? Havde skolelukning reelt en effekt? Hvorfor var der fejl i smittetallene? Hvorfor blev kirker og museer sendt i skammekrogen i længere tid end så mange andre - og hvorfor glemte man f.eks at fortælle, at der godt måtte være et ubegrænset antal deltagere ved udendørs begravelser?

Det var også et bekymrende træk, at mange holdt op med at tænke selv, mens der blev ventet på retningslinjer fra myndigheder. »Udskamning« var heller ikke et sympatisk træk. Der kom noget totalitært samfund over det - men heldigvis var der også ansvarlige på skoler og andre steder, der i handling viste, at de kunne tænke selv.

Det er Radikale Venstre, der sammen med de borgerlige partier, er gået sammen om forslaget om en uvildig undersøgelse af corona-forløbet i Danmark. Det skal ikke være regeringen, der undersøger sig selv:

- Det er vigtigt med åbenhed om de trufne beslutninger, så vi kan få en debat om det, som de radikales medlem af partiets gruppeledelse, Skive-kredsens Andreas Steenberg, forleden udtalte til Politiken.

Det var klogt, at statsminister Mette Frederiksen (S) fra start sagde, at både hun og myndigheder ville begå fejl i forløbet. Sådan gik det også. Der skal læres af fejlene. Kommer corona ikke igen, skal der nok komme en anden virus-epidemi, og så skal det danske samfund fra start være klar til effektiv handling.

Skønt er det, at corona nu er trængt tilbage.

Lad os lære af forløbet.

O.D.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Avisen Mener

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland