Gå til hovedindhold
Erhverv

Efter el-fusion: Direktør får gyldent håndtryk på 16 millioner kroner

21-08-2019 KL. 14:17
Empty

Niels Duedahl, direktør i SE, og Martin Romvig, direktør i Eniig, gav i sin tid hinanden hånd på, at de to selskaber skulle fusionere. Nu har Martin Romvig forladt firmaet med et gyldent håndtryk på 16 millioner kroner.
Arkivfoto: PR

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Martin Romvig, vicedirektør for Norlys, som leverer blandt andet strøm til kunder på Skiveegnen får omkring 16 millioner kroner over to år for at sige sit job op.

Norlys blev til efter en fusion mellem midtjyske Eniig og sønderjyske SE.

SE-direktør Niels Duedal fik topposten i det nye selskab, hvorefter Martin Romvig nu har valgt at sige op, og han får altså løn i to år og fratrædelsesgodtgørelse på et års løn.

Hvis han får nyt job i løbet af de kommende to år, stopper udbetalingen af lønnen. Men Martin Romvig kan altså indkassere godt 16 millioner for at lave ingenting de kommende to år.

Skive Folkeblad har spurgt Norlys-formand Jens Erik Platz, hvordan Norlys’ kunder vil opleve, at Martin Romvig får sådan en fratrædelse.

- Det må du spørge dem om, siger Jens Erik Platz.

Han vil hellere »begynde et andet sted« - det er alle de gevinster, fusionen mellem Eniig og SE giver.

Han peger blandt andet på en stordriftsgevinst på 250 millioner kroner årligt og billigere strøm.

- Vi får også Danmarks bedste bredbånd fra Rødding i syd til Vrå i nord, siger Jens Erik Platz.

- Jeg håber, at vores kunder kan se, at de kommer til at få mange penge ud af fusionen mellem SE og Eniig, siger han.

Jens Erik Platz kan ikke forestille sig, at en mand med Martin Romvigs kapacitet vil gå i to år uden at finde sig et nyt job.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Erhverv

Forsiden lige nu

Lokalt

13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel 13-årig blev snydt på nettet: Nu får han sin Playstation 4 alligevel

Lokalt

Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald Lokalt ældrecenter frikendt i sag om dødsfald

Lokalt

Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme Problemer to-tre gange om ugen: Beboere bekymrede over fejl på togbomme

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland