Gå til hovedindhold
Lokalt

Efter konkurs: Lokal landmand sælger gården, men bliver boende med familien

15-02-2019 KL. 14:33
Empty

Claus Clausen og familien kan blive boende på
Vestergaard i Vroue, da der er fundet en køber af gården, der vil ansatte Claus Clausen i mælkeproduktionen.
Arkivfoto: Steen Don

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Vroue-landmand Claus Clausen og familien undgår at skulle gå fra hus og hjem som følge af den egen konkursbegæring, som Claus Clausen for nylig indgav.

Det står klart, efter Claus Clausen har fundet en køber til gården og mælkeproduktionen.

Og i den aftale, der dog endnu ikke er underskrevet, indgår der også planer for Claus Clausen.

- Planen er, at jeg fortsat skal lave det, jeg altid har gjort her. Nu bliver forskellen bare, at jeg får en løn for det, og at jeg ikke skal tænke mere på den renteswap, der har hængt over hovedet i mange år, siger Claus Clausen.

Da papirerne ikke endeligt er underskrevet endnu, vil Claus Clausen ikke ud med, hvem der er køber af landbruget. Men han fortæller, at det er en lokal.

- Det er en her fra området, ja. Han er interesseret, da det jo ikke mælkeproduktionen, der er skyld i, at jeg er gået konkurs. Det er rente-swappen, lyder det fra Claus Clausen.

Dermed kommer der en tålelig udgang på konkursen for Claus Clausen og familien, der ikke vidste, hvad kurator i konkursboet ville nå frem til i forhold til hjemmet, Vestergaard, hvis det ikke blev solgt.

- Jeg er glad for, at det kan blive sådan her. Vi ønsker ikke at flytte fra Vroue, og jeg er også glad for, at jeg fremover skal få en indtægt ved at være her på gården, siger Claus Clausen.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Lokalt

Forsiden lige nu

Lokalt

Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive Glæde i Skive: Udvist mor og datter får lov at blive

Kultur

Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande« Bjerre og Danefeld i barsk debat om Skive Theater: »Skandale« og »løse påstande«

112

Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten Tiltalt for at dræbe 41-årig: Nu skal 23-årig skibonit for retten

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland