Gå til hovedindhold
112

Efter overfald med kniv og kosteskaft: Far og datter fængslet i fire uger

22-06-2019 KL. 08:34
Empty

Foto: Casper Jacobsen

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Fredag over middag blev en 26-årig kvinde og hendes 52-årige far varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger.

Det blev besluttet ved et grundlovsforhør ved retten i Herning.

Varetægtsfængslingen skete på baggrund af vold mod en 33-årig mand i og omkring et hus på Lundøvej i Højslev Kirkeby.

- De er sigtet for at stikke kvindens kæreste og slå ham i hovedet med et kosteskaft - så hårdt, at det knækkede, siger anklager Alexander Stürup Korup fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Begge nægter.

- Eller det vil sige, at de erkender forholdene. Men de siger, at han stak ud efter dem med en kniv - og at de derfor gjorde det i selvforsvar, siger Alexander Stürup Korup.

Den 33-årige erkendte, at der havde været et skænderi forud for episoden.

Alle tre boede i huset på Lundøvej, og politiet blev kaldt til adressen torsdag klokken 16.18 på grund af en melding om husspektakler.

Politiet konstaterede på stedet, at ruden i hoveddøren var smadret.

Det var også kun den kniv, der blev brugt mod den 33-årige, som politiet fandt.

Ifølge anklageren er der en begrundet mistanke om, at det er far og datter, der er skyldige i volden.

Derfor blev de varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker sagen.

En del af efterforskningen går ud på at finde ud af, om far og datter handlede i selvforsvar.

Varetægtsfængslingen blev kæret.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Lokalt

Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu Besparelser drøftet: Sengepladser på sygehuset i Skive lever endnu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland