Gå til hovedindhold
Sport

Efter træner-farvel: Topscorer stopper på førsteholdet

30-11-2018 KL. 10:05
Empty

Jeanette Madsen stopper på Oddense-Ottings førstehold. Arkivfoto: Steen Don.

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

1. divisions topscorer, Jeanette Madsen, har efter miseren omkring Henrik Pedersens afsked som cheftræner i Oddense-Otting valgt at sige stop hos klubbens førstehold. Det bekræfter hun over for Skive Folkeblad.

- Jeg synes, tingene er blevet håndteret på en forkert måde, som jeg ikke bakker op om. Derfor har jeg valgt at trække stikket på førsteholdet, siger Jeanette Madsen, som dog understreger, at hun ikke har forladt klubben.

Oddense-Otting har også et hold i Jyllandsserien, men topscoreren har selvsagt et niveau, der beretter til langt mere end det. Om det bliver til et klubskifte, må tiden dog vise.

- Jeg ved det ikke rigtig endnu. Jeg er stadig lidt forvirret over alt det, der er sket, siger hun.

Indtil videre er hun da heller ikke blevet kontaktet af andre klubber.

- Der er ikke gået så mange dage endnu. Jeg tænker også, at folk lige skal se, om jeg er med eller ej i weekenden, lyder det fra Jeanette Madsen, som ikke har deltaget i træning, siden Henrik Pedersens afsked blev offentliggjort.

Jeanette Madsen er i skrivende stund den eneste Oddense-Otting-spiller, der har forladt skuden. Det bekræfter den nye cheftræner Jesper Johansen, som dermed tager 10 spillere med til bundkampen mod TMS Ringsted lørdag.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste Sport

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland