Gå til hovedindhold
112

Efter tyverier fra flere kælderrum: Tyvekoster fundet hos 35-årig skibonit

26-05-2020 KL. 06:38
Empty

Arkivfoto: Scanpix

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

En tyverisag nåede ikke at være uopklaret ret længe, før politiet kunne sigte en 35-årig mand fra Skive.

Søndag formiddag modtog politiet en anmeldelse om indbrud på Nordbanevej.

- En beboer bemærkede, at der var indbrud i tre kælderrum i ejendommen, siger politiassistent Niels Bach fra lokalpolitiet i Skive.

Derfor blev der sendt en patrulje af sted.

- Det blev opklaret med det samme næsten. Beboeren rettede mistanke mod en herre, som også bor på Nordbanevej, siger politiassistenten.

Og mistanken viste sig at være god nok.

På mandens bopæl fandt politiet nemlig flere koster, som stammede fra de tre kælderrum.

Men det var ikke det eneste, som politiet fandt på adressen.

0,33 gram amfetamin lå på en tallerken i lejligheden.

Dermed kunne politiet både sigte skibonitten for at stjæle og for at være i besiddelse af narko.

Den sigtede i sagen er en 35-årig mand.

 

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland