Gå til hovedindhold
112

Efterforskningen mod fire fra Porschebanden er slut: Tiltalt for salg af fire kilo kokain

23-06-2020 KL. 09:15
Empty

Arkivfoto: Nils Meilvang/Scanpix 

  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Politiet er nu klar til at rejse tiltale mod fire mænd i alderen 21 til 29 år for besiddelse og videresalg af narko i blandt andet Skive.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De fire mænd har været varetægtsfængslet siden november sidste år, hvor politiet anholdt dem i en koordineret aktion i skive-området.

Ifølge anklageskriftet er alle fire tiltalt for at have besiddet og overdraget mere end 4 kilo kokain.

Anklageskriftet omfatter desuden en række andre strafbare forhold, herunder hæleri, forsøg på røveri og vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

 Der indgår i alt 20 forhold i sagen, og anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om fængselsstraf samt udvisning af to af de fire tiltalte.

Sagen vil blive behandlet ved retten i Viborg og forventes at forløbe over 20-22 dage.

Den er endnu ikke berammet, men forventes at skulle for retten i løbet af efteråret.

Retningslinjer for debatten
  • Del på Twitter
  • Del på LinkedIn
  • Del på email

Mest læste

Avisannonce

Seneste 112

Forsiden lige nu

Seneste sport

Seneste 112

Seneste ind-/udland